En kommune klagede over, at det sociale ankenævn havde tilsidesat kommunens skøn i en sag om personligt tillæg til tandbehandling.
Nævnet havde ændret kommunens afgørelse med hensyn til omfanget af den behandling, der kunne ydes hjælp til.
Kommunen begrundede sin klage med en henvisning til den tidligere forretningsorden for amtsankenævnene. Ifølge denne kunne kommunens skøn kun tilsidesættes, hvis det ikke var lovligt eller rimeligt. Kommunen anførte endvidere, at det ikke fremgik af ankenævnets afgørelse, at der var udøvet et ulovligt eller åbenbart urimeligt skøn fra kommunens side.
Ankestyrelsen fandt, at sagen ikke havde principiel betydning, da det måtte anses som tilstrækkelig afklaret, at det sociale ankenævn kunne foretage en fuld efterprøvelse af kommunens afgørelser i henhold til § 17 i lov om social pension.
Ankestyrelsen henviste til, at der ikke i lov om social pension er indsat en bestemmelse svarende til § 15, stk. 5 i lov om social bistand.
Ankestyrelsen henviste endvidere til, at Socialministeriets bekendtgørelse nr. 120 af 28. marts 1985 af forretningsorden for amtsanke nævnene er afløst af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 920 af 18. december 1991 af forretningsorden for de sociale ankenævn og revaliderings- og pensionsnævnene.
Der er ikke i lov om social pension eller i forretningsordenen for nævnene bestemmelser, der begrænser nævnenes prøvelsesadgang.
Ankestyrelsen fandt derfor ikke grundlag for at behandle sagen.