En revalidend, der modtog en løbende erhvervsevnetabserstatning, fik af kommunen fastsat sin hidtidige indtægt til 133.530 kr.
Beregningen blev foretaget på baggrund af revalidendens lønsedler de sidste 3 måneder inden overgangen til bruttorevalideringsydelsen.
Af lønsedlerne fremgik det, at lønnen blev fastsat på baggrund af bl.a. grundløn, week-end tillæg, aften-/nattillæg, udbetaling fra afspadserings- og ferieregnskab baseret på tjenesteforholdene i op til 4 måneder bagud i forhold til den enkelte lønseddel.
Ankenævnet ændrede kommunens afgørelse og fastsatte den hidtidige indtægt til 161.500 kr. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at revalidendens årsindtægt ifølge Arbejdsskadestyrelsen var opgjort til 161.500 kr. og af skattevæsenet til 164.333 kr.
Nævnet fandt efter en samlet vurdering af sagens økonomiske op lysninger, at det af kommunen anvendte beregningsgrundlag ikke med tilstrækkelig sikkerhed var udtryk for den hidtidige arbejdsindtægt.
Da størrelsen af den løbende ydelse efter arbejdsskadeforsikringslovens bestemmelser var beregnet på baggrund af en af Arbejds skadestyrelsen fastsat hidtidig indtægt, fandt nævnet efter en konkret vurdering, at samme årsindtægt skulle anvendes som grundlag for vurderingen af, i hvilket omfang der eventuelt skulle foretages modregning af erhvervsevnetabserstatningen.
Kommunen ankede sagen til Ankestyrelsen og anførte bl.a., at der ikke af bistandslovens § 43, herunder tilhørende bekendtgørelse og vejledning, kunne udledes efter hvilke principper den tidligere arbejdsindtægt skulle opgøres.
Kommunen anførte videre, at det ville være naturligt som udgangspunkt at anvende de samme principper som var bestemt ved dagældende kontanthjælpsberegning, nemlig seneste måneds indtægt/respektiv seneste 3 måneders indtægt inden den sociale begivenhed.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvordan "hidtidig indtægt" i bekendtgørelsens § 11 skulle beregnes.
