Ankestyrelsens principafgørelse U-9-94

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

01-06-2009

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lov nr. 390 af 20. maj 1992 - § 32 og § 33

arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel - VI, A

Arbejdsskadestyrelsens vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne - kapitel 5

Sagen vedrørte erstatning for varigt mén og tab af erhvervsevne til en 47-årig tidligere tobaksarbejder, der havde fået anerkendt en hudlidelse i form af allergisk håndeksem efter § 2, B 2 i erhvervssygdomsbekendtgørelsen.

Det var ved anerkendelsen bemærket, at der ved en eventuel erstatning ville blive taget hensyn til, at der hos skadelidte var påvist en forudbestående allergi overfor etylendiamin, en form for konserveringsmiddel.

Skadelidte blev i november 1992 sygemeldt på grund af eksemlidelsen, der skyldtes overfølsomhed over for aromastoffer i tobak, og i december 1992 ophørte hun på tobaksfabrikken. Skadelidte modtog herefter arbejdsløshedsdagpenge.

Af en speciallægeerklæring fra februar 1993 fremgik, at skadelidtes eksem var fuldstændig svundet ved en undersøgelse i januar 1993.

Arbejdsskadestyrelsen gav afslag på erstatning for varigt mén og for tab af erhvervsevne for følgerne af arbejdsskaden.

Arbejdsskadestyrelsen lagde ved afgørelsen om mén vægt på, at skadelidte ikke længere havde udbrud af eksem, og at der ikke var væsentlige forandringer.

Ved afgørelsen om tab af erhvervsevne lagde Arbejdsskadestyrelsen vægt på, at skadelidte modtog arbejdsløshedsdagpenge og således stod til rådighed for arbejdsmarkedet inden for hendes hidtidige erhverv. Skadelidtes erhvervsevne skønnedes således ikke nedsat, uanset at hun for tiden havde nedsat indtægt.

Skadelidte gjorde i klagen gældende, at hun aldrig tidligere havde haft eksem på hænderne. Skadelidte oplyste endvidere, at hendes læge havde forbudt hende at tage arbejde inden for parfume- og aromastoffer, da hendes eksem så ville bryde ud igen.

Ankestyrelsen fandt, at arbejdsskaden ikke havde medført varigt mén på 5% eller derover. Skadelidte kunne derfor ikke få erstatning for varigt mén.

Erhvervsevnen var heller ikke forringet med 15% eller derover som følge af arbejdsskaden. Skadelidte kunne derfor heller ikke få erstatning for tab af erhvervsevne.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen om erstatning for varigt mén vægt på, at der ved objektiv undersøgelse i januar 1993 hos speciallæge i hudsygdomme var konstateret, at der ikke længere var udbrud af skadelidtes eksem.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen om erstatning for tab af erhvervsevne vægt på, at skadelidte modtog arbejdsløshedsdagpenge, og at hun endvidere ville kunne påtage sig andet arbejde, hvor hun ville kunne undgå allergenet.