Ankestyrelsen fandt, at der kunne ydes hjælp efter § 43 til flygtninge udover integrationsperioden på grundlag af en vurdering af deres sproglige handicap.
Ankestyrelsen fandt endvidere, at der i særlige tilfælde, hvor der f.eks. forelå sproglige vanskeligheder, kunne ydes hjælp til en del af en uddannelse.
Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse, hvorefter ansøgeren havde fået bevilget hjælp efter § 43 til det første år af pædagoguddannelsen.
Ved afgørelsen lagde Ankestyrelsen vægt på, at ansøgeren med denbevilgede hjælp til uddannelse og tilbud om supplerende danskunder visning måtte anses for kompenseret for de sproglige vanskeligheder.
____________________________________________________
Sagsfremstilling 2:
Sag nr. 2 - j.nr. 20905-93
Sagen vedrørte en 36-årig iransk mand, der kom til Danmark i 1985. Han havde i årene 1986-87 taget EFG jern- og metal. I årene 1988-90 havde han taget 10. klasse samt HF med støtte efter den dagældende bestemmelse i bistandslovens § 42.
I 1990 søgte han om revalideringshjælp til uddannelsen som social rådgiver, hvilket hans daværende opholdskommune gav afslag på.
I januar 1991 stadfæstede ankenævnet denne afgørelse, idet nævnet efter det oplyste om det gennemførte uddannelsesforløb samt den allerede ydede hjælp efter § 42 fandt, at ansøgerens sociale handicap som flygtning måtte anses for udlignet i en sådan grad, at han ikke på grund af dette eller øvrige forhold var berettiget til yderligere hjælp. Ansøgeren startede på Den Sociale Højskole i februar 1991 og modtog støtte fra Statens Uddannelsesstøtte.
Efter at ansøgeren havde skiftet opholdskommune, henvendte han sig til denne kommune med henblik på støtte efter § 43 til færdiggørelse af socialrådgiveruddannelsen. Som begrundelse for ansøgningen anførte han manglende danskkundskaber samt økonomiske vanskeligheder, idet han ikke havde mulighed for at tage et job ved siden af studiet, da han brugte al sin fritid på lektielæsning.
I november 1991 bevilgede kommunen støtte efter § 43 til andet år af socialrådgiveruddannelsen på socialt grundlag - sprogligt handicap. Det fremgik desuden af bevillingsskrivelsen, at ansøgeren måtte klare det sidste år med Statens Uddannelsesstøtte, medmindre der ville foreligge nye forhold.
I februar 1993 gav kommunen afslag på støtte til den resterende del af uddannelsen, men tilbød hjælp til sprogundervisning på aftenskole eller lignende.
Ankenævnet stadfæstede kommunens afgørelse, hvorefter der var givet afslag på hjælp til sidste periode fra februar 1993 på Den Sociale Højskole.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at man ud fra en samlet vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger var af den opfattelse, at deri ansøgerens situation ikke havde været indikation for revali deringsmæssig støtte efter hans flytning i 1991.
Nævnet fandt, at ansøgeren var kompenseret for sit sociale (sprog lige) handicap med den revalideringsmæssige støtte, der var bevilget af den tidligere opholdskommune.
Det forhold, at den nuværende opholdskommune rent undtagelsesvis i et år havde bevilget ansøgeren revalideringsydelse, medførte efternævnets opfattelse ikke, at der i januar 1993 fremkom en revali deringsmæssig indikation.
Da kommunens bevilling vedrørte andet studieår og således ikke ved rørte begyndelsen af et studium, var det nævnets opfattelse, at situationen ikke var sammenlignelig med de afgørelser, der var truffet af Ankestyrelsen og offentliggjort som SM 0-8-93.
Nævnet tog til efterretning, at kommunen var villig til at yde ansøgeren særlig støtte i forbindelse med sprogundervisning, men fandt dog ikke, at det forpligtede kommunen til at godkende ham som revalidend.