Ankestyrelsens principafgørelse O-15-94

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

05-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 43, stk. 2 og § 43, stk. 4

Socialministeriets vejledning nr. 155 af 6. august 1990 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) - pkt. 11

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 20107-93

En 26-årig gift irakisk kvinde, der havde boet i Danmark ca. 4 år, hvor hun havde modtaget kontanthjælp, fik i september 1991 bevilget hjælp efter § 43 til gennemførelsen af et brobygningskursus tilpædagoguddannelsen. Det blev herefter vurderet, at hun var kom penseret, hvad angik de sproglige problemer.

I august 1992 anmodede ansøgeren om hjælp til pædagoguddannelsen, idet hun fortsat havde mange sproglige problemer, som vanskeliggjorde gennemførelsen af uddannelsen.

I betragtning af det forholdsvis korte ophold her i landet og de stadig eksisterende sproglige problemer bevilgede kommunen hjælp til det første år af pædagoguddannelsen. Der blev endvidere frem til studiets start i januar 1993 tilbudt hjælp til forbedring af danskkundskaber. Ankenævnet stadfæstede kommunen afgørelse om alene at yde hjælp efter § 43 til det første år af pædagoguddannelsen.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at nævnet efter det oplyste om ansøgerens personlige forhold og hidtidige uddannelse, herunder brobygningskursus til pædagoguddannelserne og tilbud om supplerende danskundervisning, ikke fandt grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn, hvorefter hun med den bevilgede hjælp var rimeligt kompenseretfor sit sproglige handicap og bragt på niveau med de øvrige stude rende.

Nævnet fandt, at der efter det oplyste ikke var sådanne helbreds mæssige problemer, at det af denne grund måtte anses for påkrævet, at der blev ydet hjælp til revalidering efter § 43.

I klagen anførte ansøgeren, at hun ikke mente, at det var rimeligt at antage, at et brobygningskursus kunne kompensere de vanskeligheder, som flygtninge og indvandrere har sprogligt og kulturelt, således at disse kan anses for at være på samme niveau som danske studerende.

Sagerne blev behandlet i principielt møde til yderligere belysning af spørgsmålet om hjælp til en del af en uddannelse og om muligt også med henblik på nærmere afklaring af, hvorvidt flygtninge, der har gennemgået de dertil indrettede integrationskurser, principielt er kompenseret med hensyn til det sproglige.

Ankestyrelsen fandt, at der kunne ydes hjælp efter § 43 til flygtninge udover integrationsperioden på grundlag af en vurdering af deres sproglige handicap.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at der i særlige tilfælde, hvor der f.eks. forelå sproglige vanskeligheder, kunne ydes hjælp til en del af en uddannelse.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse, hvorefter ansøgeren havde fået bevilget hjælp efter § 43 til det første år af pædagoguddannelsen.

Ved afgørelsen lagde Ankestyrelsen vægt på, at ansøgeren med denbevilgede hjælp til uddannelse og tilbud om supplerende danskunder visning måtte anses for kompenseret for de sproglige vanskeligheder.

____________________________________________________

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 20905-93

Sagen vedrørte en 36-årig iransk mand, der kom til Danmark i 1985. Han havde i årene 1986-87 taget EFG jern- og metal. I årene 1988-90 havde han taget 10. klasse samt HF med støtte efter den dagældende bestemmelse i bistandslovens § 42.

I 1990 søgte han om revalideringshjælp til uddannelsen som social rådgiver, hvilket hans daværende opholdskommune gav afslag på.

I januar 1991 stadfæstede ankenævnet denne afgørelse, idet nævnet efter det oplyste om det gennemførte uddannelsesforløb samt den allerede ydede hjælp efter § 42 fandt, at ansøgerens sociale handicap som flygtning måtte anses for udlignet i en sådan grad, at han ikke på grund af dette eller øvrige forhold var berettiget til yderligere hjælp. Ansøgeren startede på Den Sociale Højskole i februar 1991 og modtog støtte fra Statens Uddannelsesstøtte.

Efter at ansøgeren havde skiftet opholdskommune, henvendte han sig til denne kommune med henblik på støtte efter § 43 til færdiggørelse af socialrådgiveruddannelsen. Som begrundelse for ansøgningen anførte han manglende danskkundskaber samt økonomiske vanskeligheder, idet han ikke havde mulighed for at tage et job ved siden af studiet, da han brugte al sin fritid på lektielæsning.

I november 1991 bevilgede kommunen støtte efter § 43 til andet år af socialrådgiveruddannelsen på socialt grundlag - sprogligt handicap. Det fremgik desuden af bevillingsskrivelsen, at ansøgeren måtte klare det sidste år med Statens Uddannelsesstøtte, medmindre der ville foreligge nye forhold.

I februar 1993 gav kommunen afslag på støtte til den resterende del af uddannelsen, men tilbød hjælp til sprogundervisning på aftenskole eller lignende.

Ankenævnet stadfæstede kommunens afgørelse, hvorefter der var givet afslag på hjælp til sidste periode fra februar 1993 på Den Sociale Højskole.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at man ud fra en samlet vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger var af den opfattelse, at deri ansøgerens situation ikke havde været indikation for revali deringsmæssig støtte efter hans flytning i 1991.

Nævnet fandt, at ansøgeren var kompenseret for sit sociale (sprog lige) handicap med den revalideringsmæssige støtte, der var bevilget af den tidligere opholdskommune.

Det forhold, at den nuværende opholdskommune rent undtagelsesvis i et år havde bevilget ansøgeren revalideringsydelse, medførte efternævnets opfattelse ikke, at der i januar 1993 fremkom en revali deringsmæssig indikation.

Da kommunens bevilling vedrørte andet studieår og således ikke ved rørte begyndelsen af et studium, var det nævnets opfattelse, at situationen ikke var sammenlignelig med de afgørelser, der var truffet af Ankestyrelsen og offentliggjort som SM 0-8-93.

Nævnet tog til efterretning, at kommunen var villig til at yde ansøgeren særlig støtte i forbindelse med sprogundervisning, men fandt dog ikke, at det forpligtede kommunen til at godkende ham som revalidend.

Ankestyrelsen fandt, at der kunne ydes hjælp efter § 43 til flygt ninge udover integrationsperioden på grundlag af en vurdering af deres sproglige handicap.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at der i særlige tilfælde, hvor der for eksempel forelå sproglige vanskeligheder, kunne ydes hjælp til en del af en uddannelse.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse, hvorefter an søgeren ikke var berettiget til støtte efter § 43 til den resterede del af socialrådgiveruddannelsen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren med den bevilgede hjælp til uddannelse og tilbud om supplerende danskundervisning måtte anses for kompenseret for sine sproglige vanskeligheder.