Ankestyrelsens principafgørelse O-4-94

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 73, stk. 2

En kvinde søgte i oktober 1991 om friplads til sin søn. Ved ansøg ningen havde kvinden indtægter i form af kontanthjælp og pension på ialt 12.150 kr månedligt før skat. Kommunen fastsatte bereg ningsgrundlaget til :

Arbejdsgiverpension: 12 x 4.451 kr 53.412 kr. Bistandshjælp : 7.699 x 2 x 12 184.766 kr. I alt 238.188 kr.

Skattefradrag 141.616 kr.

Beregningsgrundlag 96.572 kr.

På baggrund heraf bevilgede kommunen økonomisk friplads svarende til 39 % af fuld betaling for perioden 1. oktober til 31 december 1991.

På ansøgningstidspunktet beregnede kommunen kontanthjælpen til 12.069 kr, svarende til 90% af den hidtidige indtægt. Herfra blev trukket den månedlige pension fra arbejdsgiveren, så der blev udbetalt 7.699 kr månedligt i kontanthjælp. Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse om ikke at yde yderligere friplads end svarende til 39 % af fuld betaling. Ankenævnet lagde vægt på, at kommunen ved en fejlagtig beregning havde stillet kvinden gunstigere end hun var berettiget til efter reglerne i betalingsbekendtgørelsen. Ankenævnet beregnede indkomstgrundlaget således:

Kontanthjælp i alt 12.069 x 12 x 2289.656 kr. Fradrag for enlige iflg bekendtgørelsen 58.900 kr.

Beregningsgrundlag 230.756 kr.

Nævnet anførte, at indtægten således oversteg grænsen for friplads på 135.001 kr pr. 1. november 1991, og at kvinden derfor ikke, efter ankenævnets beregning, var berettiget til økonomisk friplads.

Af kontanthjælpen udgjorde 5.060 kr månedligt tilbagebetalingspligtig terminshjælp.

I anken anførte kvinden bl.a., at bistandshjælp ydet med tilbagebetalingspligt til terminsudgifter ikke bør indgå i beregningsgrund laget for fripladsen.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af om tilbage betalingspligtig terminshjælp skal indgå i beregningsgrundlaget for daginstitutionsbetaling.

Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 4, stk 3, i Social ministeriets dagældende ændringsbekendtgørelse nr. 199 af 16. marts 1989 kunne der ikke ses bort fra den del af hjælpen, der var ydet til betaling af terminsudgifter i henhold til bistandslovens § 37 med tilbagebetalingspligt efter lovens § 25.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at bekendtgørelsens § 4, stk. 3, der er fastsat i medfør af bistandslovens § 73, udtrykkeligt angiver, at kontanthjælp efter lovens § 37 indgår i beregningsgrundlaget for daginstitutionsbetaling. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at det i bekendtgørelsens § 4, stk. 2, er angivet, at studielån ikke betragtes som en del af indtægten. Derimod er der ikke regler i loven, bekendtgørelsen eller i forarbejderne til bestemmelserne, hvorefter hjælp ydet med tilbagebetalingspligt skal holdes uden for indtægtsberegningen.

Ankestyrelsen lagde i øvrigt vægt på, at kontanthjælp ydet med tilbagebetalingspligt er rentefri, ligesom der efter lovens § 27 gælder særligt gunstige tilbagebetalings- og forældelsesregler. Tilbagebetalingspligtig terminshjælp er derfor ikke sammenlignelig med studielån eller lån optaget på det almindelige lånemarked.

Ankestyrelsen tiltrådte således Ankenævnets afgørelse.