Ankestyrelsen fandt ikke, at der kunne ydes ansøgeren den særlige hjælp til dækning af udgifter ved ansættelse af personlige hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse, jf. kap. 4 i Socialministeriets vejledning af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48.
Ansøgerens behov for hjælp som følge af hans handicap måtte derfor,så længe han havde ophold i eget hjem, dækkes efter kap. 12 i bi standsloven om praktisk bistand i hjemmet og gennem ydelser efter pensionslovgivningen.
Ankestyrelsen fandt, at han var omfattet af personkredsen, der kunne få dækket de nødvendige merudgifter ved forsørgelsen, idet han havde et vidtgående psykisk handicap og havde ophold i eget hjem, jf. bistandslovens § 48, stk. 4. Han kunne således ikke på forhånd udelukkes fra hjælp efter denne bestemmelse og var således som udgangspunkt omfattet af kap. 4 i Socialministeriets vejledning om hjælpeordninger (ansættelse af hjælpere).
Ankestyrelsen fandt imidlertid ikke, at bistandslovens § 48, stk. 4, udelukker, at der i en vejledning angives en række situationer,hvorefter der kan ydes hjælp efter bestemmelsen, og at disse be tragtes som betingelser for ydelse af denne hjælp, selv om dette ipraksis får den virkning, at ikke alle personer omfattet af person kredsen kan få hjælp efter bestemmelsen.
Ankestyrelsen havde herved også taget i betragtning, at det af for arbejderne til hjælpeordningen fremgik, at hensigten med denne var at sikre praktisk hjælp til unge og yngre med et massivt behov for pleje, overvågning og ledsagelse, som stod over for at skulle opbygge en selvstændig tilværelse på trods af meget svære handicap. Det var forudsat, at de skulle være i stand til at styre deres tilværelse helt og aldeles, hvis de fik den fornødne praktiske hjælp, herunder at de selv skulle fungere som arbejdsgivere overfor hjælperne.
Ankestyrelsen lagde herefter vægt på, at det efter vejledningens pkt. 52 er en forudsætning for ydelse af hjælpeordningen, at der var et massivt behov for pleje, overvågning og ledsagelse. Det var endvidere en forudsætning, at modtageren af hjælpen havde eller måtte formodes at få et aktivitetsniveau, som gjorde det nødvendigt at yde en særlig støtte. Modtageren skulle også være i stand til at administrere ordningen selv, og denne funktion kunne ikke overlades til andre, hverken hjælpere eller pårørende.
Efter den beskrivelse, der var givet af hans sygdom og adfærd, havde han et massivt behov for pleje, overvågning og ledsagelse, men han opfyldte ikke de øvrige forudsætninger. Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.
