Ankestyrelsens principafgørelse O-74-95

1995

Resume:

Der kunne ikke ydes en ung mand med en psykisk lidelse og med ophold i eget hjem den særlige hjælp til dækning af udgifter ved ansættelse af personlige hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse, selv om han var omfattet af personkredsen, der kunne få dækket de nødvendige merudgifter ved forsørgelsen, og som udgangspunkt var omfattet af kap. 4 i Socialministeriets vejledning om hjælpeordninger.

Begrundelsen var, at han efter den beskrivelse, der var givet af hans sygdom og adfærd, nok havde et massivt behov for pleje, overvågning og ledsagelse, men ikke havde eller måtte formodes at få et aktivitetsniveau, som gjorde det nødvendigt at yde en særlig intensiv støtte. Han skønnedes heller ikke at være i stand til at administrere ordningen selv, hvilken funktion ikke kunne overlades til andre, hverken hjælpere eller pårørende, jf. vejledningens pkt. 52.

Hans behov for hjælp som følge af hans handicap måtte derfor, sålænge han havde ophold i eget hjem, dækkes efter kap. 12 i bistandslovens om praktisk bistand i hjemmet og gennem ydelser efter pen sionslovgivningen.

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 48, stk. 4

Socialministeriets vejledning af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48 - kapitel 4

Sagen drejede sig om en ung mand, der modtog højeste førtidspension på grund af svær kronisk psykisk lidelse.

Han blev efter et længere ophold på en børnepsykiatrisk afdeling udskrevet til forældrenes hjem, og der blev søgt om hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 4, til at ansætte hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse således at han kunne få sin egen bolig.

Kommunen gav afslag med den begrundelse, at han ikke selv ville være i stand til at administrere ordningen.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afslag med den begrundelse, at han ikke fandtes at kunne få tilstrækkelig gavn af en ordning med ansatte hjælpere i eget hjem, ligesom den ikke fandtes at kunne dække hans behov for hjælp i hverdagen, samt at han i lange perioderikke ville være i stand til at deltage i administrationen af ord ningen.

Sagen blev behandlet i principielt møde efter henstilling fraFolketingets Ombudsmand med henblik på afklaring af, om Socialmini steriet i en vejledning kan indskrænke bistandslovens § 48, stk. 4's anvendelsesområde, således at dele af personkredsen, der er omfattet af § 48, stk. 4, er udelukket fra de særlige hjælpeordninger.

Ved behandlingen forelå en udtalelse af 29. juni 1993 fra Socialmini steriet til Institutionen for Døve, hvori det er anført, at ordningen tager sigte på de ganske få tilfælde, hvor unge og yngre særdeles bevægehæmmede handicappede personer, som har et massivt behov for pleje, overvågning og ledsagelse, står over for at skulle opbygge en selvstændig tilværelse helt og aldeles, hvis de får den fornødnepraktiske hjælp til pleje, ledsagelse og overvågning. Det er under streget, at alle disse behov skal være tilstede.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der kunne ydes ansøgeren den særlige hjælp til dækning af udgifter ved ansættelse af personlige hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse, jf. kap. 4 i Socialministeriets vejledning af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48.

Ansøgerens behov for hjælp som følge af hans handicap måtte derfor,så længe han havde ophold i eget hjem, dækkes efter kap. 12 i bi standsloven om praktisk bistand i hjemmet og gennem ydelser efter pensionslovgivningen.

Ankestyrelsen fandt, at han var omfattet af personkredsen, der kunne få dækket de nødvendige merudgifter ved forsørgelsen, idet han havde et vidtgående psykisk handicap og havde ophold i eget hjem, jf. bistandslovens § 48, stk. 4. Han kunne således ikke på forhånd udelukkes fra hjælp efter denne bestemmelse og var således som udgangspunkt omfattet af kap. 4 i Socialministeriets vejledning om hjælpeordninger (ansættelse af hjælpere).

Ankestyrelsen fandt imidlertid ikke, at bistandslovens § 48, stk. 4, udelukker, at der i en vejledning angives en række situationer,hvorefter der kan ydes hjælp efter bestemmelsen, og at disse be tragtes som betingelser for ydelse af denne hjælp, selv om dette ipraksis får den virkning, at ikke alle personer omfattet af person kredsen kan få hjælp efter bestemmelsen.

Ankestyrelsen havde herved også taget i betragtning, at det af for arbejderne til hjælpeordningen fremgik, at hensigten med denne var at sikre praktisk hjælp til unge og yngre med et massivt behov for pleje, overvågning og ledsagelse, som stod over for at skulle opbygge en selvstændig tilværelse på trods af meget svære handicap. Det var forudsat, at de skulle være i stand til at styre deres tilværelse helt og aldeles, hvis de fik den fornødne praktiske hjælp, herunder at de selv skulle fungere som arbejdsgivere overfor hjælperne.

Ankestyrelsen lagde herefter vægt på, at det efter vejledningens pkt. 52 er en forudsætning for ydelse af hjælpeordningen, at der var et massivt behov for pleje, overvågning og ledsagelse. Det var endvidere en forudsætning, at modtageren af hjælpen havde eller måtte formodes at få et aktivitetsniveau, som gjorde det nødvendigt at yde en særlig støtte. Modtageren skulle også være i stand til at administrere ordningen selv, og denne funktion kunne ikke overlades til andre, hverken hjælpere eller pårørende.

Efter den beskrivelse, der var givet af hans sygdom og adfærd, havde han et massivt behov for pleje, overvågning og ledsagelse, men han opfyldte ikke de øvrige forudsætninger. Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.

Dato for underskrift

15.06.1995

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 48

Journalnummer 

20303-93