Ankestyrelsens principafgørelse O-129-95

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

02-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 40, stk. 1

Socialministeriets vejledning nr. 45 af 3. april 1995 om kontanthjælp efter bistandsloven - pkt. 17, pkt. 3

Note:

*) SM O-45-85 ophæves.

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j. nr. 21499-94

Ansøger havde afsluttet sin uddannelse på Kunstakademiet i 1976. Han havde herefter i perioder modtaget kontanthjælp. Han var gennem årene blevet informeret om, at ydelsen af kontanthjælp forudsatte, at han stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Han havde endvidere fået at vide, at han ikke kunne modtage kontanthjælp, samtidig med at han fremstillede værker med henblik på salg.

I begyndelsen af 1994 havde han et par udstillinger, og han solgte et billede. Han havde i perioden indtil da flere gange undladt at stemple på Arbejdsformidlingen.

Kommunen fandt herefter, at ansøger måtte betragtes som selvstændig udøvende kunstner, idet han havde selvstændige arbejdslokaler og løbende udstillede værker med henblik på salg. På denne baggrund meddelte kommunen i juni 1994, at udbetalingen af kontanthjælp ville blive standset ved månedens udgang.

Kommunen begrundede afgørelsen med, at det ikke fandtes godtgjort, at ansøger stod til rådighed for arbejdsmarkedet, til trods for at han var tilmeldt Arbejdsformidlingen.

Kommunen meddelte endvidere, at udbetalingen af kontanthjælp kun kunne genoptages, hvis ansøger afhændede sit værksted.

I september 1994 anmodede ansøger om, at udbetalingen af hjælp blev genoptaget. Han afleverede samtidig et aktiveringsskema.

I skemaet havde han anført, at han ønskede "relevante udsmyknings opgaver" med begrundelsen, at han indenfor dette område ville kunne udnytte sine evner og erfaringer.

I klagen til ankenævnet gjorde ansøger gældende, at en billedkunstners eneste mulighed for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet som billedkunstner var at udstille sine arbejder og dermed skabe sig en indtægt. Han anførte endvidere, at han ikke fra Arbejdsformidlingen havde modtaget noget tilbud om arbejde indenfor sit fagområde.

Kommunen oplyste overfor nævnet, at ansøger var fundet berettiget til kontanthjælp for den 6. september 1994, hvor han havde tilkendegivet, at han indvilgede i at tage imod andre jobtilbud end inden for sit eget fagområde.

Nævnet fandt, at kommunen havde været berettiget til at standse udbetalingen af kontanthjælp, men at beslutningen burde have været meddelt med en måneds varsel, således at ansøger var berettiget til at modtage kontanthjælp til udgangen af juli 1994.

Nævnet tilføjede, at kommunen ikke havde været berettiget til at stille krav om, at ansøger afhændede sit værksted som betingelse for genoptagelse af udbetalingen af kontanthjælp. I klagen til Ankestyrelsen havde ansøger gjort gældende, at han ved sine aktiviteter som billedkunstner havde skaffet sig ca. 7 års arbejde siden sin studietid. Udstillinger og anden kunstnerisk aktivitet var hans måde at stå til rådighed for arbejdsmarkedet på.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af om de kriterier, der er opstillet i SM-O-45-85 fortsat kan anses for gældende, samt til nærmere belysning af hvorledes kunstnere kan anses for at opfylde rådighedsforpligtelsen i henhold til bistandslovens § 40.

Ankestyrelsen udtalte, at indtægtsbortfald, der alene skyldes manglende salg, som udgangspunkt ikke i sig selv kan betragtes som en sådan ændring i forholdene (en social begivenhed), at der er grundlag for at yde kontanthjælp, hvis virksomheden i øvrigt fortsætter uændret.

Ydelse af kontanthjælp forudsætter, at kontanthjælpsansøgeren uanset uddannelsesmæssig baggrund stiller sig fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet og er indstillet på at påtage sig anvist arbejde eller deltage i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Da ansøger havde tilkendegivet, at han alene ønskede job/aktiveringstilbud med relation til sit fagområde, kunne han ikke anses for at have stået fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ansøger havde derfor ikke været berettiget til at modtage kontant hjælp for den ansøgte periode.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse, herunder at der ikke kunne stilles krav om at ansøger afhændede sit værksted som betingelse for at kunne modtage kontanthjælp.

_____________________________________________________

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 20864-95 og 20865-95

Ansøger søgte om kontanthjælp sidst i januar 1995. Han havde bl.a. en uddannelse i billedkunst. I 1994 havde han haft en indtægt på 41.791 kr., hvoraf 27.533 kr. var A-indkomst.

Han oplyste, at han i februar måned 1995 skulle udstille på to industrivirksomheder og et plejehjem. Han forventede at sælge på udstillingerne.

Kommunen gav afslag på kontanthjælp under henvisning til, at indtægtsnedgangen ikke kunne anses for at være en social begivenhed, da ansøger skulle udstille i februar måned og forventede et salg.

Kommunen meddelte senere, at for at der kunne udbetales kontanthjælp til personer, der samtidig udøver kunstnerisk virksomhed, kræves det at de står til rådighed for arbejdsmarkedet, at de er ophørt med at udøve kunstnerisk virksomhed med henblik på salg, og at de ikke deltager i udstillinger.

I klagen til nævnet gjorde ansøger gældende, at han ikke lavede billeder med henblik på salg.

Ankenævnet henviste til, at ansøger efter det oplyste fortsat udøvede sit erhverv som kunstner og derfor ikke opfyldte betingelserne for at modtage hjælp efter bistandslovens § 37, idet der ikke var sket sådan en ændring i ansøgers forhold som forudsat i denne bestemmelse. Nævnet tilføjede, at lavtlønsproblemer eller svigtende indtægter som selvstændig ikke i sig selv kan begrunde udbetaling af hjælp.

Nævnet traf endvidere afgørelse om, at der ved vurderingen af, om en kunstnerisk aktivitet er forenelig med reglen i bistandslovens § 37 må lægges afgørende vægt på, om den pågældende aktivitet kan anses for at have et salgsfremmende sigte. En udstilling, der er tilrettelagt af kunstneren selv, må efter nævnets opfattelse som altovervejende hovedregel antages at have et salgsfremmende sigte, også selv om der ikke finder salg sted direkte på udstillingen. Omvendt fandt nævnet ikke på forhånd at kunne afvise, at der kan forekomme tilfælde, hvor en sådan udstilling efter en helt konkret vurdering ikke kan anses for at være uforenelig med bestemmelsen i bistandslovens § 37 stk. 1.

Nævnet fandt således, at den af kommunen stillede betingelse for retten til kontanthjælp (afholdelse fra enhver form for udstilling) var for generelt formuleret.

Nævnet ophævede derfor denne betingelse og henviste kommunen til at træffe konkret afgørelse i hvert enkelt tilfælde.

I klagen til Ankestyrelsen gjorde ansøger bl.a. gældende, at han ønskede en ensartet forståelse af reglerne for udøvende kunstnere.

Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af samme spørgsmål som den første sag.

Ankestyrelsen fandt ikke, at ansøger i erhvervsmæssig henseende udelukkende kunne sidestilles med en selvstændig erhvervsdrivende, idet størstedelen af hans indkomst var erhvervet som lønmodtager.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at ansøger i bistandslovens forstand måtte anses for at have været udsat for en social begivenhed, idet han havde haft lønnet beskæftigelse indtil kort tid forud for sin henvendelse til kommunen.

Ankestyrelsen lagde herudover til grund, at ansøger på henvendelsestidspunktet var tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende, og der ikke var oplyst forhold, der sandsynliggjorde, at han ikke stod fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ankestyrelsen fandt i denne forbindelse, at deltagelse i udstillingsvirksomhed ikke i sig selv kunne betragtes som en hindring for, at ansøger kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet i fuldt omfang, medmindre det forudsattes, at ansøger opholdt sig mere vedvarende i udstillingslokalerne.

Ansøger havde derfor været berettiget til at få udbetalt kontanthjælp fra ansøgningstidspunktet, men således at der ved et eventuelt salg af kunstværker skulle ske fradrag i hjælpen efter de almindelige regler i bistandslovens § 38 om fradrag for indtægter i hjælpsperioden.

Ankestyrelsen fandt samtidig, at kommunen ikke havde været berettiget til at stille krav om, at ansøger undlod at deltage i de beskrevne udstillinger.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelser.