Ankestyrelsens principafgørelse P-17-95

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994 - § 29 og § 39, stk. 2

Socialstyrelsens vejledning nr. 6 af 29. oktober 1990 om social pension - pkt. 154, pkt. 155, pkt. 157

En 65-årig enlig kvinde modtog forhøjet almindelig førtidspension som brøkpension samt pension fra udlandet. Kommunen ydede løbende personligt tillæg til brøkpensionen.

I sommeren 1991 rettede hun henvendelse til kommunen om bl.a. pensionisters ret til arbejdsindtægt samt dennes indvirkning på pensionen.

Kommunen oplyste, at hun kunne tjene 10.800 kr. årligt eller ca. 900 kr. månedligt uden reduktion i den personlige tillægsprocent. Såfremt hun tjente mere end 10.800 kr. årligt eller ca. 900 kr. månedligt, ville hendes supplerende tillæg til pensionen blive reduceret i den tid, hvor hun havde indtægt.

I oktober 1991 søgte hun kommunen om at se bort fra en arbejdsind tægt, der stammede fra et 4 måneders vikariat på en aftenskole. Indtægten var i alt 7.816 kr, omregnet til helårlig indtægt 23.400kr. Da det var tvivlsomt, om indtægten fortsatte ind i 1992, beslut tede kommunen at fortsætte med at udbetale det fulde supplerende tillæg til brøkpensionen. Da pensionisten fortsatte med arbejdet i januar, februar og marts 1992, besluttede kommunen at omregne, hvorved tillægget blev reduceret fra 100% til 58%.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse og begrundede den med, at pensionistens indtægt pr. 1. januar 1992 mere end rent midlertidigt var ændret så meget, at en ny pensionsberegning på grundlag af denaktuelle indkomst opregnet til helårsbasis ville give et andet resul tat. Nævnet fandt det derfor i overensstemmelse med pensionslovens § 39 at omregne pensionen fra dette tidspunkt.

Nævnet lagde vægt på, at pensionisten siden oktober 1991 havde haft indtægt ved vikararbejde på en aftenskole, og selv om der var tale om sæsonbetonet arbejde, fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens fremgangsmåde i form af omregning i løbet af året, da dette efter kommunens opfattelse var mest hensigtsmæssigt i hendes situation.

I klagen blev det bl.a. anført, at nævnets fortolkning af § 39 var uholdbar på grund af, at pensionisten havde ret til at tjene 10.800 kr. årligt, uden at det personlige tillæg reduceredes, at det var uden betydning, om indtægten blev tjent jævnt fordelt eller i løbet af få måneder, og at § 39 skulle forstås således, at det var en betingelse for omregning i løbet af året, at indkomsten var varigt ændret og ville overstige 10.800 kr. på årsbasis.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvordan indtægter fra sæsonarbejde skal indgå i pensionsberegningen.

Ankestyrelsen fandt, at pensionisten var berettiget til udbetaling af fuldt personligt tillæg som supplement til brøkpension for perioden januar til marts 1992.

Ankestyrelsen fandt, at der ved skønnet over indtægten ved personligt arbejde, jf. pensionslovens § 39, stk. 2, skulle tages udgangspunkt i hendes oplysninger om størrelsen af den forventede årlige indtægt.

Da arbejdsindtægten ifølge hendes oplysninger ikke forventedes at ville overstige 10.800 kr., fandtes betingelserne for at foretage omregning i pensionslovens § 39, stk. 2, sammenholdt med § 49, stk. 1, nr. 5, ikke opfyldt, da beregningen ikke ville medføre en ændring af pensionens størrelse.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at pensionen som hovedregel beregnes på grundlag af oplysningerne fra det senest afsluttede skatteår, jf. lovens § 28 og § 39. Omregning i løbet af året fandt sted, hvis indtægtsgrundlaget ændredes mere end rent midlertidigt, og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt førte til en ændring af pensionens størrelse, jf. lovens § 39, stk. 2, nr. 1.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at der ikke i pensionsloven eller i regler fastsat med hjemmel i loven er regler, hvoraf det fremgår, at det årlige fradragsbeløb ved beregning af personligt tillæg til enlige efter lovens § 49, stk. 1, nr. 5, skal fordeles med lige store beløb på årets måneder.

Ankestyrelsen lagde endelig vægt på, at pensionisten efter lovens § 41 har pligt til at oplyse kommunen om ændringer i de økonomiske forhold, der kan formodes at medføre nedsættelse eller bortfald af pensionen.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse. Ankestyrelsen havde ikke herved taget stilling til pensionistens berettigelse i øvrigt til løbende personligt tillæg som supplement til brøkpension.