Ankestyrelsens principafgørelse O-107-95

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

10-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 43, stk. 1

Socialministeriets vejledning nr. 211 af 30. november 1994 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) - afsnit II

Ansøgeren havde været ansat på samme støberi siden 1986. Han havde på dette støberi fået en uddannelse som håndformer. I 1992 flyttede støberiet til andre lokaler. Han blev syg på grund af indeklimaet.

Ansøgerens helbredsforhold var beskrevet i en redegørelse fra arbejdsmedicinsk klinik. Det fremgik heraf, at han efter flytning til de nye lokaler havde udviklet symptomer, især tør og irritativ hoste samt hovedpine og diarréer. Symptomerne svandt i weekender og ferier. Han var blevet sygemeldt og havde derefter været symptomfri. Arbejdstilsynet havde givet støberiet flere påbud, herunder om ventilation.

Han anmodede om økonomisk støtte under en 3-4-årig uddannelse til maskinmester.

Det var oplyst, at der ikke fandtes andre støberier i nærheden. An søgeren ønskede ikke at flytte på grund af kærestens arbejde, deres 3 børn i alderen 7 måneder til 4 år, og da de boede i eget hus. Han mente, at han helbredsmæssigt ville kunne klare sit tidligere job, såfremt de indeklimaproblemer, der opstod i forbindelse med flytning, blev løst.

Det var endvidere oplyst, at han var berettiget til dagpenge fra arbejdsløshedskasse. Kommunen gav afslag på ansøgningen efter at have drøftet sagen med sociallægen. Der blev ikke fundet indikation for revalidering, idet det handlede om dårligt indeklima.

Over for nævnet anførte ansøgeren, at det nye støberi var indrettet anderledes end det gamle, derfor ville lidelsen kunne dukke op igen, hvis han vendte tilbage til det tidligere arbejde, selv om der blev opsat bedre udsug. Desuden var det et problem, at arbejdsklimaet mellem ledelsen og de ansatte var blevet ødelagt.

Han anførte endvidere, at uddannelsen til håndformer er speciel, den kunne ikke anvendes andre steder end på støberi. Men der ville heller ikke være andre støberier, hvor han ville kunne få arbejde. Eneste beskæftigelsesmulighed ville derfor være ufaglært arbejde.

Han anførte, at han som faglært, der af helbredsmæssige årsager havde "mistet sit fag", havde ret til omskoling til andet faglært arbejde. Han gjorde opmærksom på, at han ikke kunne benytte sit fagforbunds kurser til noget lignende job, og at der ikke var mulighed for uddannelsesydelse til en længerevarende uddannelse. Der kunne højest gives i 1 eventuelt 2 år, herefter var der kun SU. Det ville han ikke kunne klare sig for økonomisk.

Under sagens behandling i nævnet blev det af nævnets lægekonsulentdokumenteret, at behovet for omskoling var begrundet i den fore liggende sygdom i kombination med den opståede arbejdsmiljømæssige situation.

Nævnet fandt ved sin afgørelse ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte kommunens afslag på ansøgningen om hjælp under revalidering til maskinmester.

Som sagen var oplyst, fandt nævnet det kun godtgjort, at ansøgeren ikke kunne arbejde på støberi som håndformer. Nævnet fandt herefter, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at statuere fysisk indikation for hjælp til uddannelse som maskinmester efter bistandslovens § 43. Det var endvidere nævnets opfattelse, at ansøgeren ikke befandt sig i en truet og fastlåst situation, som han ikke kunne komme ud af ved egen hjælp. Nævnet henviste til, at ansøgningen om revalideringsstøtte var blevet indgivet kun en måned efter sygemeldingen. Da ansøgeren modtog arbejdsløshedsdagpenge, måtte han ifølge nævnets opfattelse henvises til inden for dette regi at undersøge mulighederne for eventuel omskoling eller andet.

Det var nævnets principielle opfattelse, at det ikke er hensigten med revalideringsbestemmelsen i bistandslovens § 43, at den skal bruges i en situation, hvor en virksomhed ikke overholder bestemmelserne i miljølovgivningen.

I klagen til Ankestyrelsen spurgte ansøgeren, hvorvidt nævnets principielle opfattelse, om at det ikke er hensigten med revalideringsbestemmelsen, at den skal bruges i en situation, hvor en virksomhed ikke overholder bestemmelserne i miljølovgivningen, kan berettige til afslag på tilkendelse af revalidering.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af § 43's anvendelse i en situation, hvor en virksomhed ikke overholder bestemmelserne i miljølovgivningen. Sagen er endvidere antaget til afklaring af retten til revalidering på samme eller højere niveau i relation til, at ansøgeren måtte opgive faglært arbejde.

Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse. Ankestyrelsen var enig i, at ansøgeren ikke havde helbredsmæssige problemer i et sådant omfang, at han opfyldte betingelserne for at få hjælp til revalidering.

Ankestyrelsen lagde vægt på de lægelige oplysninger, hvorefter ansøgeren efter virksomhedens flytning til nye lokaler fik indeklima syndrom, og hvorefter symptomerne ophørte, efter han ophørte på virksomheden, og hvorefter han ikke havde helbredsmæssige problemer i øvrigt.

Ankestyrelsen var ligeledes enig i, at ansøgeren på ansøgnings tidspunktet ikke befandt sig i en truet eller fastlåst situation, som han ikke ville kunne komme ud af ved egen hjælp.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at han var berettiget til dagpenge og andre ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring.

Under henvisning til, at forholdene i øvrigt således ikke berettigede til revalidering, fandt Ankestyrelsen ikke, at det, at ansøgeren havde arbejdet i et firma, der ikke havde overholdt miljølovgivningen, var tilstrækkeligt til at bringe ham ind under bestemmelsen.

Ankestyrelsen fandt heller ikke, at det, at ansøgeren sandsynligvis ikke ville være i stand til at få nyt arbejde inden for sit fag, men "mistede sit fag", ville være tilstrækkeligt til at berettige ham til revalidering.

Ankestyrelsens afgørelse blev således truffet på baggrund af oplysningerne om ansøgerens forhold. Der kunne hverken svares principielt bekræftende eller benægtende på spørgsmålet om, hvorvidt nævnets opfattelse af revalideringsbestemmelser i forhold til miljøregler kan berettige til afslag efter § 43.

Ankestyrelsen bemærkede videre, at revalideringsbestemmelserne ikke giver ret til revalidering på noget bestemt niveau, men at det altid forudsættes, at revalidering vil være den mest hensigtsmæssige løsning, jf. punkterne 30 - 33 om det individuelle revaliderings forløb i Socialministeriets vejledning nr. 211 af 30. november 1994 om hjælp efter bistandslovens kap. 10.