Det drejede sig om en revalidend, der modtog støtte til bl.a. følgende uddannelse: Fra januar til juni 1990 1. semester, Teknisk Skole. Fra juli 1990 til december 1991 praktik i en kommune. Fra januar til juni 1992 2. semester på Teknisk Skole. Fra 1. juli til udgangen af december 1992 praktik hos en landinspektør. Fra januar til juni 1993 afslutning af uddannelsen på Teknisk Skole.
I praktikperoden hos landinspektøren modtog han løn fra arbejdsgive ren og herudover supplement efter bistandslovens § 43, stk. 8, som løntilskud med et beløb, der sammenlagt med lønnen svarede til bruttorevalideringsydelse.
I november 1992 søgte han om bruttorevalideringsydelse under ferie fra 2. til 8. november 1992.
Kommunen gav afslag under henvisning til, at der ikke fandtes lov hjemmel i § 43, stk. 2, til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste på grund af afholdt, ikke tvungen ferie. Kommunen henviste til supplerende hjælp efter § 37.
Ansøgeren anførte ved indankningen over for nævnet, at det var ferie holdt inden for ferielovens rammer på 5 uger inden for et ferieår.
Ankenævnet fandt heller ikke grundlag for at yde økonomisk støtte til ferie i et omfang ud over ferielovens regler om betalt ferie til elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser, da ferieloven sikrer ret til betalt ferie afhængig af, om denne er tvungen, og afhængig af, hvornår ansættelsesforholdet er påbegyndt, og hvor længe det varer.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på nærmere belysning af, hvordan der skulle forholdes med § 43-ydelser under ferie.