Ansøger, der var gravid og skulle påbegynde barselsorlov den 1. september 1993, flyttede til A kommune i august 1993.
Kommunen henviste den 18. august 1993 i forbindelse med udbetaling af kontanthjælp ansøger til at deltage i et kursus fra den 23. august 1993. Kommunen henviste til, at kommunen satte kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse straks ved ansøgningen om kontanthjælp, og at det første tilbud var et inspirationskursus.
Den 20. august 1993 henvendte ansøgers samlever sig til kommunen. Han henviste til, at ansøger efter barselperioden ville kunne få arbejde straks. Kommunen fastholdt, at ansøger skulle deltage i kurset og meddelte, at fravær fra kurset ville betyde, at ansøger ville få fratrukket et beløb i kontanthjælpen. Da ansøger ikke fandt, at kurset havde relevans for hende, og hun alene kunne følge halvdelen af kurset, før hun skulle gå på barsels orlov, mødte hun ikke på kurset den 23. august 1993, hvorfor kommunen fratrak et beløb på 1.126,00 kr. i kontanthjælpen for september måned.
Kommunen blev efterfølgende opmærksom på, at der ikke var lovhjemmel til at fratrække beløbet i fremtidig kontanthjælp. Herefter udbetalte kommunen beløbet på 1.126,00 kr., men gjorde samtidig dette beløb tilbagebetalingspligtigt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1,under henvisning til, at ansøger ikke havde opfyldt rådighedsforpligtelsen efter bistandslovens § 40, stk. 1, nr. 1.
Nævnet fandt, at ansøger ikke havde opfyldt betingelserne for at modtage kontanthjælp i den periode, hvor hun havde undladt at deltage i det kommunale kursus, idet hun herved ikke havde opfyldt sin pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. bistandslovens § 40, stk. 1.
Nævnet fandt imidlertid ikke, at kommunen havde været berettiget til at modregne den udbetalte hjælp, der vedrørte kursusperioden, i kontanthjælpen for september måned. Kommunen havde endvidere ikke været berettiget til ved den efterfølgende berigtigelse af den fejlagtige modregning at fastsætte tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1. Nævnet lagde herved vægt på, at kommunen ikke ved hjælpens udbetaling den 18. august 1993 havde gjort ansøger bekendt med tilbagebetalingspligten, hvilket er en betingelse, jf. § 26, stk. 2.
Selv om beløbet på 1.126,00 kr. var oppebåret med urette, fandt nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at ansøger havde modtaget ydelsen mod bedre vidende, jf. bistandslovens § 25, nr. 1.
I klagen over nævnets afgørelse anførte kommunen bl.a., at ansøger, inden kontanthjælpen blev udbetalt, blev orienteret om, at det var en forudsætning for modtagelse af hjælp, at ansøger udnyttede sin arbejdsevne gennem deltagelse i de af kommunen tilbudte kurser/aktivering indtil påbegyndelse af barselsorlov.
Endvidere var kommunen af den opfattelse, at ansøger havde modtaget den udbetalte hjælp uberettiget og mod bedre vidende. Kommunen støttede dette på, at ansøger havde forespurgt om konsekvenserne ved udeblivelse fra det tilbudte kursus i forhold til den efterfølgende barselperiode. Kommunen fandt således, at hjælpen kunne kræves tilbagebetalt med hjemmel i bistandslovens § 25, nr. 1.
Ansøger anførte i sin klage over nævnets afgørelse, at hun ikke kunne have nogen beskæftigelsesfremmende glæde af kurset, hvorfor hun ikke fandt, at der var lovhjemmel til fradraget i kontanthjælpen. Ansøger anførte endvidere, at hun alene fra skrivelser vedrørende hendes sag var bekendt med de forskellige tilbagebetalinger.
Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om betingelserne for at modtage kontanthjælp var opfyldt ved manglende fremmøde på et beskæftigelsesfremmende kursus, der fandt sted en uge, før ansøger skulle gå på barselsorlov, og om der i givet fald kunne kræves tilbagebetaling af hjælp ydet i kursusperioden i den følgende måneds kontanthjælp.
