Ankestyrelsens principafgørelse O-43-95

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 43, stk. 2, 3. punktum

Socialministeriets vejledning nr. 211 af 30. november 1994 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) - pkt. 47, pkt. 48

Sagen drejede sig om en blind, der fik hjælp efter bistandslovens § 43 under jurastudiet, herunder til sekretærbistand 5 timer om ugen.

I april 1992 søgte han gennem Instituttet for Blinde og Svagsynede om edb-udstyr til en samlet pris af 159.687 kr. Ansøgningen var vedlagt en nærmere beskrivelse og begrundelse af det anbefalede udstyr fra instituttets hjælpemiddelafdeling.

I oktober 1992 bevilgede socialcentret efter § 43, stk. 9, til udlån en logtekst version 5,0. Centret fandt, at logtekst ville give lettelser i det daglige arbejde. Med denne bevilling og de øvrige handicapkompenserende ydelser og hjælpen fra Blindeinstituttet fandt centret, at ansøgeren var kompenseret.

Centret gav samtidig afslag på hjælp til computer med handicapkompenserende udstyr i form af syntetisk tale og undervisning, blind skriftprinter og almindelig printer. Centret fandt ikke, at dette udstyr var af afgørende betydning for gennemførelse af studiet, ligesom det ikke fandtes at være af afgørende betydning for en person med nedsat erhvervsevne.

I december 1992 bevilgede centret imidlertid en blindskriftprinter, en almindelig printer med kabel og desuden undervisning i 5 timer. Ved indankningen for ankenævnet anførte Instituttet for Blinde og Svagsynede, at instituttets studienævn fandt at en pc'er med handicapkompenserende udstyr (syntetisk tale) er et så væsentligt hjælpemiddel, at det i dag må anses for at være nødvendigt for at gennemføre studiet som blind. Instituttet forklarede, at logtekst udeluk kende var et notatredskab. Alle blinde studerende, som i dag går i gang med videregående uddannelser, og stort set alle gymnasie- og Hf-elever får i dag anbefalet både logtekst og en pc'er med handicapkompenserende udstyr. Instituttet redegjorde for, hvorledes pc'eren bruges, herunder at den kan anvendes til Ugeskrift for Retsvæsen, der vil blive udgivet på CD-ROM. Instituttet vil ophøre med at indlæse Ugeskrift for Retsvæsen på bånd, men i stedet udlåne det på CD-ROM.

Studiekontoret for Jura under Københavns Universitet oplyste på forespørgsel, at Ugeskrift for Retsvæsen indeholder de væsentligste domme fra landets retsinstanser. Disse domme har på deres respektive områder en vis kvalificeret betydning for retspraksis og dermed for fastlæggelsen af gældende ret. I denne henseende vil de offentliggjorte domme derfor i en vis udstrækning have relevans for den enkelte studerende, idet de vil kunne være nødvendige for besvarelsen af øvelsesopgaver og eksamensspørgsmål. Ugeskriftet i sin helhed er ikke en del af det obligatoriske pensum.

Nævnet fandt ikke tilstrækkeligt grundlag til at tilsidesætte, at socialcentret havde givet afslag på hjælp efter bistandslovens § 43, stk. 2, til køb af computer med tilbehør (syntetisk tale) og undervisning.

Nævnet fandt, at en computer med handicapkompenserende udstyr i det konkrete tilfælde ikke kunne anses for nødvendigt for gennemførelsen af studiet.

I klagen til Ankestyrelsen anførte Instituttet for Blinde og Svagsynede, at nævnets afgørelse var af principiel betydning for syns handicappedes revaliderings- og beskæftigelsesmuligheder set i forhold til den samfundsmæssige og teknologiske udvikling. Instituttet henviste til en udtalelse fra Ankestyrelsen i en afgørelse i en tidligere behandlet sag om, at vurderingen af hjælpemidlet burde foretages i takt med udviklingen i samfundet, herunder også udviklingen inden for de teknologiske hjælpemidler.

Det var således bl.a. anført, at udviklingen inden for det tekno logiske område havde medført, at blinde havde fået adgang til nogle kompensationsmuligheder, som i meget væsentlig grad havde forbedret og lettet studiesituationen. Det var uacceptabelt, at synshandicappede skulle afskæres fra disse kompensationsmuligheder. Det var muligheder, der både ville højne kvaliteten i uddannelsen og gøre det muligt at klare studierne inden for den normerede tid og ikke mindst forbedre mulighederne på arbejdsmarkedet, hvor det gjaldt for en blind om at være så kvalificeret som muligt for at stå sig i konkurrencen med normalt seende.

Instituttet havde yderligere gjort opmærksom på, at afslaget ville påføre Studiebogsbiblioteket for Blinde en ekstraudgift til at fremstille specielle materialer til en enkelt bruger. Det drejede sig om Ugeskrift for Retsvæsen, der stilles til rådighed for de jurastuderende på CD-ROM og derfor ikke længere skulle indlæses på lydbånd.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på at belyse nødvendige uddannelsesudgifter og hjælp til blinde.

Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse med den deri givne begrundelse. Ankestyrelsen var således enig i, at en computer med handicapkompenserende udstyr i forhold til den allerede ydede hjælp, logtekst m.v. og 5 sekretærtimer ugentligt, i det konkrete tilfælde ikke kunne anses for nødvendigt for gennemførelsen af studiet.