Ankestyrelsens principafgørelse O-29-95

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 10, stk. 3 og § 11, stk. 1, nr. 1

Socialministeriets cirkulære nr. 140 af 15. august 1975 om bistandslovens almindelige bestemmelser - pkt. 19, pkt. 20

En fader, som boede i A kommune, og som var indehaver af forældremyndigheden over et 15-årigt barn, afgik ved døden den 2. marts 1990.

Barnet gik på dette tidspunkt på en efterskole i B kommune. Skoleopholdet fandt sted uden medvirken fra A kommune.

A kommune blev kontaktet af barnets farmoder 10 dage efter dødsfaldet.

C kommune, hvor farmoderen var bosat, anbragte barnet hos farmodereni henhold til bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 1, først som weekend pleje og fra juni 1990 i døgnpleje.

Ankenævnet fandt, at A kommune var berettiget til at afslå at være betalingskommune for barnet.

Ankenævnet lagde vægt på, at barnet ved faderens død måtte anses for at have erhvervet selvstændig opholdskommune og selvstændigt havde taget ophold i C kommune umiddelbart efter uden medvirken fra A kommune.

Efter henstilling fra Ankestyrelsen uddybede ankenævnet den 30. marts 1994 sin begrundelse for afgørelsen. Ankenævnet lagde vægt på, at A kommune, før faderens død, ikke havde haft noget specielt kendskab til familien, og at dette ikke skyldtes passivitet. Det fulgte heraf, at A kommune således heller ikke havde kunnet medvirke ved barnets ophold på efterskolen, da hun allerede var på efterskole, da faderen døde.

A kommune anførte bl.a., at den aktuelle sag var analog til SM O-65 86, og stillede spørgsmålet, om en kommune ved passivitet kunne fralægge sig et refusionskrav fra en handlende kommune.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om det forhold, at barnet i den aktuelle sag var 15 år ved forældremyndighedsindehaverens død og uden medvirken fra A kommunes side havde ophold på efterskole i B kommune, kunne føre til et andet resultat end i SM O-65-86, hvor barnet var lille og havde ophold hos moderen, da hun døde.

Ankestyrelsen fandt, at A kommune havde været berettiget til at afslå at være betalingskommune for barnet.

Begrundelsen var, at barnet på tidspunktet for faderens død opholdt sig på en efterskole i B kommune, hvor det erhvervede selvstændig opholdskommune, jf. bistandslovens § 10, stk. 3, sidste pkt.

Begrundelsen var videre, at barnets ophold på efterskolen var sket uden medvirken fra A kommune, og at der ikke fandtes fra A kommune at være udvist passivitet, der kunne begrunde refusion af udgifter.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.