Ankestyrelsens principafgørelse O-99-95

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

10-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 15, stk. 5 og § 46a

Socialministeriets vejledning nr. 45 af 3. april 1995 om kontanthjælp efter bistandsloven - pkt. 25

Ansøgeren, der siden 1988 havde modtaget kontanthjælp, ansøgte i august 1993 kommunen om et tandlægekort efter bistandslovens § 46 a til kronebehandling.

Da den ansøgte tandbehandling oversteg 1.000 kr. skulle tandbehandlingen godkendes af kommunens tandlægekonsulent.

På tandlægekortet til tandlægekonsulenten påtegnede socialcentret, at det drejede sig om en "korttidsklient". Da tandlægekortet var udstedt i henhold til § 46 a, kunne den ansøgte kronebehandling ifølge "gældende praksis" ikke bevilges. Større tandbehandlinger herunder kronebehandlinger - skulle så vidt muligt udskydes til det tidspunkt, hvor ansøgeren for egen regning havde mulighed for selv at afholde udgiften. Af kommunens gældende praksis, meddelt i april 1992 til samtlige socialcentre, fremgik det bl.a., at det var blevet besluttet at sænke niveauet på specielle områder for tandbehandling, f.eks. ved kun at yde hjælp til provisorisk tandbehandling for så vidt angik kontanthjælpsmodtagere, der ikke var på varig hjælp.

Kommunen meddelte, på baggrund af tandlægekonsulentens indstilling, afslag på den ansøgte tandbehandling under henvisning til, at der ikke var mulighed for at yde hjælp i henhold til bistandslovens § 46 a, idet der ikke var tale om uopsættelig behandling. Der blev i stedet foreslået en provisorisk behandling i form af påsætning af en aluminiumshætte.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse og lagde ved afgørelsen vægt på vurderingen fra kommunens tandlægekonsulent, som havde fundet, at behandling med krone ikke var uopsættelig, og at der kunne ydes hjælp til provisorisk tandbehandling.

Ansøgeren anførte bl.a. i sin klage, at en midlertidig tandbehandling som foreslået havde vist sig fysisk uholdbar, og at en provisorisk løsning på tandproblemet uden udsigt til ændret arbejdssituation måtte være at betragte som en urimelig dobbelt bebyrdelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på en nærmere fastlæggelse af grænserne for den kommunale skønsudøvelse samt som supplement til SM O-84-93.

Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke havde været berettiget til at fastsætte en regel om, at der generelt gives afslag på hjælp til større tandbehandlinger, herunder kronebehandlinger, til modtagere af kontanthjælp, af kommunen betegnet som korttidsklienter, uden at der blev foretaget en individuel konkret vurdering af ansøgerens økonomiske forhold, herunder kontanthjælpsperiodens varighed samt ansøgerens mulighed for at komme i arbejde i løbet af kortere tid og behovet for tandbehandling.

Ankestyrelsen fandt, at kommunen ved at fastsætte en sådan generel regel havde sat det individuelle "skøn under regel".

Ankestyrelsen fandt endvidere, at der ved kommunens afgørelse om, at der skulle være tale om uopsættelig behandling, var sket en skærpelse i forhold til bestemmelsen i bistandslovens § 46 a sammenholdt med Socialministeriets vejledning af 3. april 1995, hvorefter der ikke bør foretages behandling, der går ud over, hvad der er påkrævet i hvert enkelt tilfælde.

Kommunen havde således ikke været berettiget til at fastsætte regler om, at der i tilfælde som det foreliggende alene kunne ydes hjælp til provisorisk tandbehandling i form af aluminiumshætte.

Ud fra en tandlægelig vurdering kunne kronebehandling udsættes, men der burde gives støtte til en opbygning.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.