Ankestyrelsens principafgørelse P-3-95

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994 - § 14 og § 18

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 60169-93

Sagen drejede sig om en 27-årig gift kvinde, som led af cystisk fibrose. Ansøger havde fået afslag på tilkendelse af førtidspension.

Ansøger havde to børn på henholdsvis to og fire år, som hun selv passede med mulighed for aflastning ved pasning udenfor hjemmet.

Hun afsluttede HF-eksamen i 1986, og hun havde siden i flere omgangeforsøgt at opnå en kompetencegivende uddannelse eller et fuldtids arbejde.

I januar 1987 opgav hun et butiksjob efter forværring af lidelsen, og i november 1988 måtte hun opgive en påbegyndt uddannelse til bygningsingeniør efter sygdom, som gjorde, at hun ikke kunne følge undervisningen regelmæssigt.

Hun havde siden i enkelte perioder arbejdet som ferieafløser i forretning.

Det fremgik af de lægelige oplysninger fra Rigshospitalet, at hendes lungefunktion i gode perioder var nedsat til ca. 75% af det normale, mens lungefunktionen i dårlige perioder med infektionsangreb i de nedre luftveje var nedsat til ca. 50% af det normale.

Hun brugte ca. 1,5 time daglig til selvbehandling i form af lungefy sioterapi med PEP-maske, som skal forebygge lungevævsbeskadigelse.

Hun var hyppigt udsat for infektionsangreb i lungerne, hvilket blev behandlet med 14-dages antiobiotikakure. I disse perioder var hendes almentilstand betydeligt påvirket med nedsat appetit, nedsat fysisk kapacitet, stor træthed og stærkt forøget søvnbehov.

Rigshospitalet oplyste, at hun i 1991 var i antibiotisk behandling i 20 uger, i 1992 i 32 uger og i 1993 var hun i behandling i ca. 24 uger.

Ankestyrelsen skønnede, at ansøgers erhvervsevne var nedsat varigt med mindst halvdelen på grund af helbredsmæssige forhold. Hun havde derfor ret til at få forhøjet almindelig førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at sygdommen cystisk fibrose hos ansøger udover en lettere kronisk nedsættelse aflungefunktionen medførte hyppige infektionsangreb af længere varighed, som i væsentlig grad påvirkede hendes almentilstand med symp tomer i form af stærk træthed og forøget søvnbehov samt nedsat fysisk kapacitet og yderligere nedsat lungefunktion.

Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

__________________________________________________

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 2097-93

Sagen vedrørte en nu 20-årig ung mand, der havde fået afslag på invaliditetsydelse. Nævnet havde begrundet afgørelsen med, at ansøgers erhvervsevne ved ikke legemligt arbejde ikke var nedsat til under halvdelen af det normale.

Ansøger boede indtil udgangen af 1991 i København, men han fortsatte på sit gamle gymnasium efter at være flyttet til en by på Sjælland. Efter studentereksamen i juni 1993 rejste han til Nyborg og siden til Odense, hvor han påbegyndte et studium ved Odense Universitet.

Han havde fra juni 1992 modtaget revalideringshjælp efter bistandslovens § 43.

Ansøgers lungefunktion var i gode perioder nedsat til ca. 85% og i dårlige perioder med infektioner til ca. 70 % af det normale.

Han blev hver tredje måned indlagt til antibiotisk behandling på Rigshospitalet og led derudover af tilbagevendende infektioner, som i forbindelse med forringet bugspytkirtelfunktion medførte forøget træthed.

Ansøger anførte, at hans realistiske chance for at få en boglig uddannelse i høj grad beroede på, om han skulle bruge sin kræfter påat spekulere på forsørgelse og økonomi, eller om han kunne kon centrere sig om at læse og følge sin behandlingsplan.

Ansøger havde ikke ret til invaliditetsydelse.

Ankestyrelsen skønnede, at ansøgers sygdom efter beskrivelsen af hans helbred i de lægelige akter ikke medførte en sådan svær invaliditet, at han ville have ret til højeste/mellemste førtidspension, hvis han ikke var under uddannelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgers lungefunktion var fundet nedsat til mellem 70 og 85% af det normale. Ankestyrelsen var ved afgørelsen opmærksom på, at ansøgers almentilstand ofte ville være påvirket af lungeinfektioner med træthed til følge, men Ankestyrelsen skønnede ikke, at hans samlede tilstand medførte invaliditet i ensådan grad, at han opfyldte kravene for tilkendelse af invaliditets ydelse.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at ansøger måtte anses for kompenseret for sit handicap i uddannelsessituationen ved, at han var blevet bevilget revalideringsydelse, og ved, at han havde mulighed for at modtage hjælp efter bistandsloven til dækning af eventuelle handicapbetingede udgifter.

Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

__________________________________________________

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 - j.nr. 455-94

Sagen vedrørte en 20-årig ung mand, der havde fået afslag på in validitetsydelse.

Ansøger havde afsluttet 10. klasse i 1991, og han havde derefter fulgt undervisning i en ungdomsskole på halv tid frem til juni 1993 med henblik på at forbedre sine skolekundskaber.

I efteråret 1993 deltog han i arbejdsprøvning på Håndværkerskolen Sahva. Man udtalte herfra, at han var uden interesse for de tilbudte fag under arbejdsprøvningen, og han blev foreslået at søge optagelsepå en medieuddannelse, idet han var meget interesseret i medie arbejde. Ansøger havde under den supplerende uddannelse modtaget hjælp til forrevalidering.

Ansøger blev fulgt og behandlet på medicinsk afdeling, Rigshospita let. Det var herfra oplyst, at hans lungefunktion var betydeligt påvirket under infektionsangreb, hvor lungefunktionen kunne være op til 25%dårligere end efter infektionsbehandling. Det daglige behandlings behov i hjemmet i form af lungefysioterapi og inhalation androg som for andre patienter med cystisk fibrose ca. to timer. Hver tredje måned måtte han lade sig indlægge til antibiotikakur til behandling mod kronisk infektion forårsaget af bakterien pseudomonas aeruginosa, og hans almentilstand var i disse perioder betydeligt påvirket med nedsat fysisk arbejdskapacitet og træthed til følge. Det var endvidere oplyst, at han i efteråret 1993 havde haft flere længerevarende infektionsangreb med påvirket almentilstand.

Revaliderings- og pensionsnævnet gav afslag på invaliditetsydelse begrundet i, at ansøger ikke i sit hidtidige uddannelsesforløb havde ydet en sådan ekstraordinær indsats, som er en forudsætning for tilkendelse af invaliditetsydelse.

Ansøger fandtes ikke at have ret til invaliditetsydelse.

Ankestyrelsen skønnede, at ansøgers sygdom efter beskrivelsen af hans helbred i de foreliggende lægelige dokumenter ikke medførte en sådan svær invaliditet, at han ville have ret til højeste/ mellemste førtidspension, hvis han ikke havde været under uddannelse.

Ankestyrelsen skønnede desuden, at han ikke i forhold til sin helbredstilstand havde ydet en sådan ekstraordinær indsats under sit hidtidige uddannelsesforløb, som var en forudsætning for tilkendelse af invaliditetsydelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgers lungefunktion ikke skønnedes at være markant nedsat - ej heller i perioder med infektionsangreb, samt at hans almentilstand ikke var påvirket i en sådan grad, at han i væsentlig grad havde været handicappet i forhold til gennemførelsen af sit hidtidige uddannelsesforløb.

Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

___________________________________________________

Sagsfremstilling 4:

Sag nr. 4 - j.nr. 2930-92

En 18-årig kvinde søgte i 1991 om invaliditetsydelse. Hun afsluttede samme år sin skolegang med studentereksamen.

Ansøger havde indtil dette tidspunkt boet hjemme hos forældrene, fra hvem hun modtog udstrakt hjælp i forbindelse med den tidkrævende behandling af sygdommen cystisk fibrose, bl.a. i forbindelse med intravenøs indtagelse af medicin og gennem hjælp til den daglige forebyggende behandling med lungefysioterapi.

Pensionsnævnet gav afslag på invaliditetsydelse, idet ansøgers erhvervsevne ikke fandtes nedsat med omkring 2/3.

Ansøger blev fulgt og behandlet på Rigshospitalets børneafdeling, ambulatoriet for børnesygdomme.

Ifølge oplysninger herfra afgivet i maj 1992 var ansøgers lunge funktion ganske betragteligt nedsat til 41-42% af det normale gennemsnit for kvinder af samme højde, når hun havde det dårligt. Hendes almentilstand var betydeligt påvirket med symptomer i form af vedvarende træthed og nedsat energiniveau. Indtagelse af medicin bevirkede i tilslutning til sygdommen generel appetitløshed, hvorfor hun måtte spise 5 måltider i døgnet for at undgå vægttab.

Ansøger måtte hver tredje måned lade sig indlægge i 2-3 uger til intensiv antibiotisk behandling for kronisk infektion med bakterien pseudomonas aeruginosa, og hun var derudover i hyppig antibiotisk behandling mod andre infektionsangreb. Ansøgers arbejdsevne fandtes i regelmæssigt tilbagevendende perioder at være nedsat med 2/3.

Under sagens behandling i Ankestyrelsen blev det oplyst, at ansøger var blevet optaget på et seminarium i København i september 1992, og hun var samtidig blevet tilbudt værelse på et kollegium. Det blev anført, at forældrene ikke længere havde mulighed for at bistå hendemed hjælp til behandling og dagligdags gøremål samt kørsel til ud dannelses- og behandlingssted.

Ud fra de lægelige og øvrige oplysninger i sagen fandtes ansøger berettiget til invaliditetsydelse efter lov om social pension § 18, idet hun skønnedes at ville være berettiget til mellemste førtidspension, hvis hun ikke havde haft erhvervsarbejde eller havde været under uddannelse.

Ydelsen tilkendtes fra det tidspunkt, hvor ansøger påbegyndte sin videregående seminarieuddannelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på det anførte om ansøgers lungefunktions nedsættelse i erklæring fra maj 1992 fra Rigshospitalet.

Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.