En nu 46-årig mand havde i 19 år været ansat som tjenestemand. På grund af problemer med bevægeapparatet bevilgede kommunen i 1991 bruttorevalideringsydelse til gennemførelse af lærlingeuddannelse på Håndværksskolen, dog med fradrag for ansøgerens bruttoindtægt fra tjenestemandspensionen.
Socialministeriet oplyste til kommunen, at der ved udbetaling af bruttorevalideringsydelse skal ses helt bort fra udbetaling af tjenestemandspension. Herefter meddelte kommunen ansøgeren, at han ikke var berettiget til bruttorevalideringsydelse, idet kommunen vurderede, at ansøgeren kunne klare revalidering uden økonomisk støtte efter bistandslovens regler.
Ansøgeren påklagede denne afgørelse til nævnet, som pålagde kommunen at yde fagets mindsteløn under revalideringen. Ankestyrelsen vurderede på baggrund af kommunens klage over nævnets afgørelse, at sagen ikke havde principiel betydning. Ankestyrelsen henviste til, at Ankestyrelsen tidligere havde behandlet spørgsmålet om, hvorvidt en tjenestemandspension kan fradrages i hjælp efter bistandslovens § 43.
Ansøgeren klagede herefter over kommunens fastsættelse af fagets mindsteløn. Nævnet ændrede sin tidligere afgørelse og fandt, at ansøgeren alene var berettiget til bruttorevalideringsydelse, idet nævnet besluttede at lægge til grund, at der ikke var hjemmel til at pålægge en kommune at yde fagets mindsteløn under faglig oplæring på en institution.
Ansøgeren havde over for Ankestyrelsen bl.a. anført, at nævnet havdeændret sin afgørelse ud fra nøjagtig de samme oplysninger og forud sætninger, der lå til grund for den første afgørelse.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af spørgsmålet om, hvorvidt der skal ydes bruttorevalideringsydelse eller fagets mindsteløn efter bistandslovens § 43, stk. 8, under uddannelse på Håndværksskolen.
