Ankestyrelsens principafgørelse O-64-95

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 59, stk. 1

Socialministeriets cirkulære nr. 152 af 17. december 1986 om hjælp til boligindretning, omsorgsarbejde og befordring efter bistandsloven - pkt. 4

Note:

*) Se også SM O-75-86.

En gift kvinde, der led af dissemineret sclerose og var kørestolsbruger, fik bevilget hjælp til renovering af køkken og badeværelse.

Byggeudgifterne udgjorde ca. 117.000 kr. ekskl. moms.

Ansøgeren blev gjort bekendt med, at såfremt der blev tale om en forøgelse af ejendommens værdi som følge af boligændringen, ville kommunen foretage tinglysning i ejendommen svarende hertil.

For at få en så realistisk vurdering af ejendommens værdi som muligt valgte kommunen at lade en ejendomsmægler vurdere handelsværdien af ejendommen før og efter ombygningen. Tinglysningen ville blive fastsat herefter.

Ejendomsmægleren vurderede i december 1992 den kontante handelsværdi før ombygningen til 592.000 kr. og efter ombygningen til 642.000 kr.

Kommunen krævede herefter tinglyst et pantebrev, stort 50.000 kr., i ejendommen.

Ankenævnet fandt, at kommunen var berettiget til at tinglyse et pantebrev med en hovedstol på 50.000 kr. i ansøgerens anpart af ejendommen.

Nævnet fandt således ikke grundlag for at omgøre kommunens skøn over værdiforøgelsen af ejendommen som følge af bygningsændringerne.

I klagen henviste ansøgeren til SM O-75-86, hvorefter værdiforøgelsen skal fastsættes på baggrund af den offentlige vurdering.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvad der er gældende ret på området.

Ankestyrelsen var enig med ankenævnet i, at den hjælp, der var ydet efter bistandslovens § 59 i forbindelse med indretning af badeværelse og køkken, skulle ydes som et rente- og afdragsfrit lån, der tinglystes på ejendommen.

Ankestyrelsen fandt imidlertid, at den tinglyste hæftelse skulle fastsættes, efter at offentlig vurdering havde fundet sted, til et beløb svarende til den forøgelse af ejendommens værdi, som var en følge af boligindretningen.

Ankestyrelsen fastholdt således sin hidtidige praksis, der er offentliggjort i SM O-75-86.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse vedrørende dette spørgsmål og hjemviste sagen til kommunen med henblik på en fornyet fastsættelse af det tilbagebetalingspligtige beløb.