En 71-årig mand fik i 1990 foretaget strålebehandling i svælget som følge af kræfttumor. Dette medførte en voldsom cariesprogression, som nødvendiggjorde fjernelse af et antal tænder.
I august 1991 søgte mandens tandlæge om tilskud til henholdende konserverende tandbehandling på 23.000 kr., idet protesebehandling ud fra en tandlægelig vurdering burde udskydes mest muligt på grund af mundtørhed. Den tandbehandling, der bl.a. var søgt om hjælp til, var fyldninger af glasionomercement, der var velegnet til behandling af tandhalse, især hos patienter med stor cariesfrekvens.
Kommunen gav afslag på den ansøgte tandbehandling under henvisning til, at der ikke var tale om protetisk behandling, hvilket var en forudsætning for ydelse af støtte.
Ankenævnet tiltrådte kommunens afslag med kommunens begrundelse. Mandens tandlæge henviste i sin klage bl.a. til, at patienter, hvis sygdomsaktivitet var værre end forudsat i vejledningen, blev stillet dårligere tilskudsmæssigt end patienter med mindre sygdomsaktivitet, og som kunne tåle protesebehandling straks. Hvis der ikke kunne ydes hjælp til henholdende behandling, ville der ikke være bevaringsværdige tænder tilbage, hvor tandprotesen kunne fastgøres.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der i bistandslovens § 58 kun er hjemmel til at yde hjælp til nødvendig tandbehandling for fremstilling og fastgøring af protese, når behandlingen sker i umiddelbar tilslutning til fremstilling af protesen, eller om der også kan ydes hjælp i tilfælde, hvor protesebehandling ligger et stykke ud i fremtiden.
