Ankestyrelsens principafgørelse O-38-95

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

02-10-2012

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 15, stk. 5 og § 46

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 81

Socialministeriets vejledning nr. 188 af 30. november 1993 om kontanthjælp efter bistandsloven - pkt. 22

Note:

Afløst af 150-12

Ansøgers samlever var afgået ved døden den 17. juni 1993. Hun ansøgte den 22. juni 1993 kommunen om hjælp til udgifterne i forbindelse med hans begravelse.

Ansøger havde frem til 26. maj 1993 været i arbejde og modtog herefter arbejdsløshedsdagpenge. Ansøgers samlever modtog frem til sin død højeste førtidspension.

Kommunen gav afslag på at yde økonomisk hjælp i forbindelse med udgifterne til begravelsen.

Kommunen henviste til, at ansøger ikke var berettiget til hjælp i henhold til bistandslovens § 46, som tager udgangspunkt i en økonomisk vurdering.

Om begravelsesudgiften var det oplyst, at denne samlet beløb sig til10. 720 kr., hvoraf den offentlige begravelseshjælp efter syge sikringsloven dækkede 6.100 kr. Beløbet til begravelsesforretningen indeholdt udover udgifter til kiste, assistance samt udlæg til kirkegård også udgifter til blomsterdekoration og 2 avisannoncer.

Ankenævnet pålagde kommunen at bevilge ansøger det ansøgte restbeløb til dækning af begravelsesomkostninger. Afgørelsen var begrundet med, at selv om der sås bort fra udgifterne vedrørende bil, fandtes ansøger ikke ud fra kommunens oplysninger om hendes økonomiske forhold at have haft mulighed for at afholde udgifterne.

I klagen havde kommunen bl.a. ønsket en principiel stillingtagen til, hvor grænsen går vedrørende hjælp til begravelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om nævnet havde overtrådt sin kompetence, jf. bistandslovens § 15, stk. 5, ved at tilsidesætte kommunens skøn ved vurderingen af, om der kunne ydes hjælp til begravelsesomkostninger.

Ankestyrelsen fandt, at udgifter til dækning af rimelige begravelsesudgifter, herunder til passende blomster, var omfattet af bistandslovens § 46 som en rimeligt begrundet enkeltudgift. Ankestyrelsen fandt på denne baggrund, at udgifter til mere end en annonce ikke kunne anses for at være omfattet af bestemmelsen.

Ankestyrelsen fandt desuden efter oplysningerne om ansøgers økonomi ske forhold, herunder oplysninger om indtægter og udgifter, samt at ansøger havde været i arbejde frem til den 26. maj 1993, hvorefter hun havde modtaget arbejdsløshedsdagpenge, at kommunens afgørelse, hvorefter ansøger skønnedes selv at kunne afholde begravelsesudgiften, ikke havde været ulovlig eller åbenbart urimelig.

Nævnet havde derfor ikke været berettiget til at tilsidesætte kommunens afgørelse.

Ankestyrelsens afgørelse medførte ikke, at ansøger skulle tilbage betale ydelsen, der var modtaget i henhold til nævnets afgørelse.