Ankestyrelsens principafgørelse O-67-95

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 43, stk. 2, 3. punktum

Socialministeriets vejledning nr. 211 af 30. november 1994 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) - pkt. 47

Sagen drejede sig om ansøger, der modtog bruttorevalideringsydelse under HA-S studiet på handelsskole. Han var gift og havde et barn.

Han søgte om at få dækket udgifterne i forbindelse med et obliga torisk praktikophold i udlandet. Det kom til at dreje sig om en tur på 27 døgn til Indien.

Kommunen bevilgede økonomisk hjælp til et praktikophold i udlandet i form af rejseudgifterne. Ansøgeren skulle selv afholde udgifter til kost og logi under praktikopholdet, idet der stadig ville blive udbetalt bruttorevalideringsydelse hver måned. Nævnet begrundede yderligere afgørelsen med, at han i forrige skoleår havde haft et vikararbejde og herved tjent 12.000 kr. brutto og derover. Endvidere havde han fået udbetalt en løbende erstatning for tab af erhvervsevne på ca. 3.000 kr. pr. måned.

Over for nævnet anførte ansøgeren blandt andet, at han var nødt til at opretholde normal husholdning hjemme under studieopholdet. Hangjorde opmærksom på, at barnet var mælkeallergiker. Fra Studie vejledningen havde han fået oplyst, at han ikke ville kunne få studielån. Han vedlagde dokumentation fra HA-studiesekretæren, hvorefter studerende, der modtager Statens Uddannelsesstøtte, har mulighed for at få tildelt denne støtte under ophold i udlandet, og hvorefter de også har mulighed for at søge lån i Dansk Studiefond.

Han mente, at situationen for ham måtte være den samme som for en revalidend, der måtte leje et værelse i nærheden af uddannelsesstedet, og at udgiften var at ligestille med "andre udgifter" på grund af uddannelsen f.eks. daglig transport, bøger m.v., som ikke forudsættes afholdt af bruttorevalideringsydelsen.

Nævnet fandt, at ansøgeren var berettiget til økonomisk hjælp til nødvendig dækning af udgifter ved dobbelt husførelse understudieopholdet i udlandet, da udgifterne var nødvendige for uddannel sens gennemførelse og som følge heraf skulle ydes uden en økonomisk behovsvurdering.

I klagen havde kommunen anført, at nævnets afgørelse rejste to principielle spørgsmål: Er udgifterne til forsørgelse - herunder dobbelt husførelse - dækket af ansøgerens bruttorevalideringsydelse, og skal der udbetales hjælp til de fulde rejseudgifter i forbindelse med arbejdspraktik i udlandet?

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kan ydes udgifter til dobbelt husførelse under studierejse i en situation, hvor der udbetales bruttorevalideringsydelse.

Kommunen havde bevilget den fulde rejseudgift. På denne baggrund havde nævnet ikke taget stilling til dækning af rejseudgifter.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren i medfør af § 43, stk. 2, havde været berettiget til at få dækket dokumenterede rimelige udgifter til logi under sit studieophold i Indien. Ankestyrelsen lagde vægt på, at han under studierejsen fortsat havde boligudgifter i Danmark.

Ankestyrelsen fandt derimod ikke, at han havde været berettiget til at få særskilt hjælp til udgifter til kost under opholdet, idet disseudgifter som udgangspunkt forudsættes afholdt af bruttorevaliderings ydelsen.

Ankestyrelsen fandt således, at der kun i særlige tilfælde ville kunne ydes hjælp til kost. Det forudsattes herved, at der forelådokumentation for, at opholdet medførte ekstraordinært store ud gifter, som ikke ville kunne afholdes inden for revalideringsydelsen.

Efter de i sagen foreliggende oplysninger fandt Ankestyrelsen ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, idet der ikke forelå dokumentation for, at kostudgifter i Indien lå på et højere niveau end i Danmark.

Til de af kommunen rejste særlige spørgsmål om udgifter til forsørgelse, herunder dobbelt husførelse, var dækket af bruttorevali deringsydelsen, og om der skulle ydes hjælp til de fulde rejseudgifter i forbindelse med arbejdspraktik i udlandet, bemærkede Ankestyrelsen, at det - som det fremgår af ovenstående - kun var kostudgifterne, som forudsattes afholdt afbruttorevalideringsydelsen. Rejseudgifterne - som det var sket afholdtes fuldt ud som uddannelsesbetingede udgifter. Ankestyrelsen bemærkede, med henvisning til kommunens oplysninger om ansøgerens indtægter udover bruttorevalideringsydelsen, at vurderingen af hjælpens størrelse ikke skulle ske på grundlag af en økonomisk behovsvurdering, men alene på det ansøgtes rimelighed og/eller nødvendighed, jf. SM O-27-91.

Ankestyrelsen tilføjede, at hjælp, der måtte være udbetalt som følge af nævnets afgørelse, ikke kunne kræves tilbage.