Ankestyrelsens principafgørelse O-65-95

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

10-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 37a

Ansøger oplyste, da han søgte om kontanthjælp, at han reelt boede i en båd i en havn, hvorfor han også ansøgte om hjælp til betaling af udgifter til båden.

Bådudgiften androg 5.757 kr. pr. måned i renter, afdrag og forsikring af en restgæld på 312.000 kr.

Socialforvaltningen bevilgede ansøger kontanthjælp med grundydelse samt et" boligløshedstillæg" på 900 kr. månedlig.

Ved en senere afgørelse fastholdt kommunen, at der ikke kunne ydes hjælp til betaling af bådudgifter i henhold til bistandsloven, idet udgifterne ikke skønnedes at være rimelige.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afslag på at udmåle et boligtillæg svarende til udgifterne til båden.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at der ikke i bistandsloven var hjemmel til at udmåle et boligtillæg, som dækkede udgifterne til båden.

Ankenævnet fandt derimod, at kommunen burde udmåle et boligtillæg svarende til udgifterne til leje af havneplads.

Nævnet bemærkede samtidig, at der ikke i bistandsloven var hjemmel til at udmåle et skønsmæssigt fastsat beløb til personer uden udgifter til fast bolig til dækning af deres heraf formodede højere leve omkostninger.

I klagen til Ankestyrelsen anførtes, at der ifølge folkeregisteret ikke skulle være noget i vejen for, at en båd kunne anses for fast bolig. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kunne ydes boligtillæg i henhold til bistandslovens regler til betaling af renter og afdrag vedrørende en båd.

I henhold til den dagældende bestemmelse i bistandslovens § 37, stk. 1, bestod kontanthjælpen af en grundydelse, et boligtillæg og et børnetillæg.

Efter bestemmelsen stk. 3 ydedes boligtillægget til dækning af enten husleje efter fradrag af tilskud efter boliglovgivningen eller terminsydelser vedrørende fast ejendom.

Ankestyrelsen fandt ikke, at renter og afdrag vedrørende en båd kunne sidestilles med husleje eller terminsydelser vedrørende fast ejendom. Det samme gjaldt, for så vidt angik leje af havneplads.

Ansøger havde derfor ikke været berettiget til hjælp til betaling af udgifterne til sin båd eller udgifterne til leje af havneplads.

Ankestyrelsen ændrede således på dette punkt ankenævnets afgørelse.