Ankestyrelsens principafgørelse O-120-95

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 58, stk. 3

En ansøger fik tilkendt støtte til køb af bil på erhvervsmæssigt grundlag.

Afgørelsen blev anket af kommunen.

Ansøger var en 48-årig mand, som led af følger efter børnelammelse i form af bl.a. svagt udviklede og fejlstillede ben.

Ansøgers gangdistance var oplyst at være 4-500 m.

Ansøger var uddannet pædagog og var plejefamilie for 2 døgnanbragte børn, som var 19 år gamle. Plejevederlaget for begge børn var ca. 23.000 kr. pr. måned eksklusive kost- og lommepenge til børnene. Der var ikke i forbindelse med arbejdet med plejebørnene udadvendte aktiviteter udover, hvad der er normalt for børnefamilier. Ansøger havde tidligere haft flere job ved siden af arbejdet med plejebørnene. Det supplerende arbejde havde tidligere indbragt en årlig indtægt på ca. 110.000 kr., men denne var reduceret til ca. 5.300 kr., da Ankestyrelsen traf afgørelse i sagen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af,om personer, hvis indtægter stammer fra beskæftigelse som plejefamilie for døgnanbragte børn i hjemmet, skulle bedømmes på erhvervs mæssigt grundlag.

Ansøger var ikke berettiget til bil på erhvervsmæssigt grundlag.

Ankestyrelsen fandt, at der ved bedømmelsen måtte lægges vægt på, om der i forbindelse med indtægtens erhvervelse kunne konstateres et kørselsbehov, og på indtægtens størrelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at de børn, der var anbragt i døgnpleje, begge var 19 år og måtte formodes at kunne transportere sig selv, samt at der ikke i forbindelse med etablering af døgnplejeforholdet var stillet krav om, at ansøger skulle have egen bil.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at det ikke var en nødvendig forudsætning for at klare arbejdet med børnene, at ansøger havde bil.

Ankestyrelsen fandt efter en konkret vurdering, at der ikke kunne konstateres et kørselsbehov i forbindelse med, at ansøger havde børn i døgnpleje.

Uanset at indtægten ved arbejdet som plejefamilie udgjorde ansøgerens væsentligste indkomst, fandt Ankestyrelsen, at ansøgeren skulle bedømmes på ikke-erhvervsmæssigt grundlag, idet der ikke kunne konstateres et kørselsbehov i forbindelse med erhvervelse af denne del af indkomsten.

Ved afgørelsen af, at ansøger ikke var berettiget til støtte til køb af bil på ikke-erhvervsmæssigt grundlag, lagde Ankestyrelsen vægt på de sociale og lægelige oplysninger i sagen, herunder oplysninger om ansøgers funktionsevne.

Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets vurdering til ikke-erhvervsmæssigt grundlag og ændrede samtidig nævnets afgørelse om støtte til køb af bil.