erhvervsmæssigt grundlag.
Sagsfremstilling:En 24-årig mand fik afslag på støtte til køb af bil på ikke erhvervsmæssigt grundlag.
Ansøger havde siden den 1. marts 1992 modtaget forhøjet almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 1, i lov om social pension på grund af en medfødt rygmisdannelse, astma og en intelligensdefekt.
Ansøger blev den 1. april 1992 ansat i privat beskyttet beskæftigelse (1/3-ordning) 22 1/2 time pr. uge, jf. bistandslovens § 91. Indtægten ved dette arbejde var ca. 2.000 kr. månedlig. Havde ansøger været aflønnet med fagets mindsteløn, ville den månedlige indtægt være ca. 7.000 kr. ved 22 1/2 times ugentligt arbejde.
Ansøger havde et kørselsbehov i forbindelse med arbejdet, idetarbejdspladsen var beliggende ca. 25 km fra ansøgers bopæl, og mulig hederne for at benytte offentlige transportmuligheder var begrænsede. Ansøgers gangdistance var maksimalt 1 km med et skønsmæssigt tidsforbrug på 1/2 time. Ansøger havde en bil, der var ca. 12 år gammel, og som han ikke havde fået støtte til.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgers lidelse ikke medførte en så svær og væsentlig forringelse af evnen til at færdes, at betingelserne i bekendtgørelsens §§ 1 og 2 var opfyldte for støtte til køb af bil på ikke-erhvervsmæssigt grundlag.
Nævnet havde ved afgørelsen været opmærksom på, at bilen skulle bruges, for at ansøger kunne bevare tilknytningen til sit arbejde. Nævnet fandt imidlertid, at kørselsbehovet til arbejdspladsen ikke kunne tillægges selvstændig betydning.
Ved den vurdering lagde nævnet vægt på, at ansøgers indtægt lå under et beløb svarende til mellemste førtidspension (grundbeløb + invaliditetsbeløb).
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af vurderingsgrundlaget ved tildeling af bilstøtte til personer, hvis beskæftigelse er af et ikke ubetydeligt omfang, men hvor aflønningen er meget lav.
