Ankestyrelsens principafgørelse O-15-95

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 47, stk. 2

Ansøger, der sammen med ægtefælle og 4 børn boede i en lejebolig, varopsagt til fraflytning i marts 1993, da boligen skulle på tvangsauk tion. A kommune anviste familien en 3-værelses lejlighed, som ansøger fandt for lille, da hans ægtefælle ventede barn i februar måned.

Da det ikke var muligt på daværende tidspunkt at tilbyde familien en 4-værelses lejlighed, gav A kommune tilsagn om, at kommunen senere ville hjælpe med flytning til en 4-værelses lejlighed, uden at det skulle have økonomiske konsekvenser i form af dobbelt indskud eller lignende.

I midten af juli 1993 henvendte ansøger sig til A kommune, idet han havde fået tilbudt en 5-værelses lejlighed i B kommune. Den 21. juli 1993 sendte A kommune ansøgning til B kommune om flytteaccept.

B kommune gav afslag på samtykke og begrundede afslaget med, at de formelle betingelser i bistandslovens § 47, stk. 2, 1. pkt., ikke var opfyldte, idet A kommune havde handlet aktivt inden anmodningen om flyttetilsagn. Der var således forinden givet ansøger tilsagn om, at kommunen ville indfri familiens gæld på indskudslånet i boligen i A kommune, for at familien kunne være berettiget til et nyt indskudslån i B kommune.

Ankenævnet fandt, at det ikke påhvilede A kommune at refundere B kommune nogen del af den hjælp, der efter flytningen til B kommune blev ydet til familien.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at det tilsagn om hjælp, som A kommune allerede i januar måned 1993 afgav til familien, når en større bolig kunne skaffes, ikke kunne anses for flyttehjælp i henhold til bistandslovens § 47, stk. 1 og 2. B kommune anførte i anken bl.a., at tilsagnet/bevillingen om ind frielse af familiens gamle indskudslån kunne sidestilles med aktivhjælp til flytning. A kommune havde derfor ikke overholdt betingel serne i bistandslovens § 47, stk. 2, om, at der skal indhentes flyttetilsagn, inden hjælpen ydes.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om tilsagnom indfrielse af en families indskudslån i den lejlighed, som fami lien bebor, på et tidspunkt, hvor en flytning ikke er aktuel, kan sidestilles med bevilling af flyttehjælp.

Ankestyrelsen fandt, at det tilsagn om indfrielse af familiens indskudslån, som A kommune afgav i januar måned 1993, ikke kunne sidestilles med flyttehjælp efter bistandslovens § 47.

Det påhvilede derfor ikke A kommune at refundere den hjælp, der ydedes familien efter den 1. august 1993.

Begrundelsen for afgørelsen var, at A kommune ikke skønnedes at have givet tilsagnet om indfrielse af indskudslånet i den hensigt atflytte familien til en bolig, der var beliggende uden for kommune grænsen.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at flytningen til den 3-værelseslejlighed i februar måned 1993 var nødvendig på grund af tvangsauk tion af det lejede hus, som familien på daværende tidspunkt beboede, og at A kommune ikke var i stand til at anvise en passende bolig, sammenholdt med at hustruen skulle føde i midten af februar måned 1993.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at A kommune i overensstemmelse med sædvanlig fremgangsmåde i bistandslovens § 47, stk. 2, ansøgte B kommune om samtykke til flytningen, så snart det stod klart, at familien havde fundet en passende bolig der.

Ankestyrelsen tiltrådte med denne begrundelse nævnets afgørelse.