Ansøger, der under barselsorlov fra sit studium modtog kontanthjælp, søgte om økonomisk hjælp til spædbarnsudstyr.
Kommunen bevilligede hjælp til halvdelen af udgiften.
Kommunen begrundede afslaget på det fulde beløb med, at ansøger var samlevende, og at samleveren havde en arbejdsindtægt, ligesom han også havde forsørgerpligt overfor barnet.
Det var om ansøgers samlever oplyst, at han var studerende på en privat uddannelse, og sideløbende hermed havde et 20 timers rengøringsjob, hvorved han tjente ca. 4.800 kr. pr. måned.
Ankenævnet fandt ikke grundlag for at ændre kommunens afgørelse.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at både faderen og moderen var forpligtet til at forsørge barnet.
I klagen var det bl.a. anført, at der ønskedes en principiel afklaring af, hvorvidt der var lovhjemmel til at pålægge barnefaderen at deltage i udgiften i et omfang, han ikke var eller ville kunne pålægges i henhold til lov om børns retsstilling.
Sagen blev behandlet i principielt møde til supplement af SM O-102 94.