Ankestyrelsens principafgørelse P-11-95

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

30-05-2009

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994 - § 42

Ansøger havde søgt om at få udbetalt folkepension og gjorde i forbindelse med ansøgningen opmærksom på, at han alene ønskede folkepen sionens grundbeløb.

Ansøger fik ved skrivelse af 9. januar 1992 meddelelse om, at han med virkning fra 1. februar 1992 var tillagt folkepensionens grundbeløb. Det blev samtidig oplyst, at beløbet udgjorde 3.783 kr. pr. måned.

Ved en fejl blev der imidlertid udover grundbeløbet også udbetalt pensionstillæg med et beløb på 973 kr. pr. måned.

Kommunen blev ved en rutinemæssig gennemgang opmærksom på fejlen ogunderrettede ansøger herom. Samtidig forlangte kommunen tilbage betaling af det for meget udbetalte beløb under henvisning til § 42 i lov om social pension. Begrundelsen var, at ansøgeren mod bedre vidende havde modtaget pensionstillægget.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøger udtrykkeligt alene havde søgt om folkepensio nens grundbeløb, samt at kommunen i tilkendelsesskrivelsen alene havde tillagt ansøger folkepensionens grundbeløb, hvis størrelse samtidig var angivet til 3.783 kr.

Ansøger anførte i klagen til Ankestyrelsen, at kommunen havde begået en fejl, og at konsekvenserne heraf ikke burde skydes over på en privatperson. Han anførte yderligere, at bevisbyrden for, at hanhavde modtaget ydelser med urette, ikke kunne løftes med en henvis ning til en omfattende trykt redegørelse.

Ankenævnet bemærkede over for Ankestyrelsen, at udtrykket pensions tillæg i de efterfølgende pensionsmeddelelser måtte have påkaldt mistanke om fejludbetaling, når ansøger udtrykkeligt kun havde søgt og fået tillagt ret til grundbeløbet. Ankenævnet henviste til, at ansøger ikke i forbindelse hermed havde søgt udbetalingensrigtighed efterprøvet hos forvaltningen. Endvidere henviste anke nævnet til, at pensionstillæggets størrelse set i forhold til det bevilgede grundbeløb havde en sådan størrelse, at det ikke kunne anses at udgøre en form for dyrtidsregulering, som det var gjort gældende af ansøger.

Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af, om pensionstillægget kunne anses for modtaget mod bedre vidende.

Ankestyrelsen fandt, at betingelserne for at forlange tilbagebetaling efter lov om social pension § 42 af for meget udbetalt pensionstillæg var opfyldt.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger alene havde anmodet om folke pensionens grundbeløb, og at ansøger ved meddelelsen om tilkendelsen fik oplyst, at beløbet udgjorde 3.783 kr. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at det af den første pensionsmeddelelse fremgik, at det fremsendte beløb var væsentligt større, end det, ansøger ganske kort forinden havde fået oplyst, at han ville få udbetalt.

Ankestyrelsen fandt derfor, at ansøger burde have indset, at der vartale om en fejl, og i den forbindelse have søgt udbetalingens rigtig hed efterprøvet hos forvaltningen. Ansøger kunne således ikke gå ud fra, at han havde ret til det for meget udbetalte pensionstillæg.