Ankestyrelsens principafgørelse O-71-95

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 11, stk. 1, nr. 1 og § 11, stk. 5

En dreng blev som 2-årig i 1978 anbragt i pleje af A kommune hos plejeforældre i B kommune.

A kommune afholdt i årene frem til 1989 udgifterne i forbindelse med plejeanbringelsen af drengen.

Drengen blev den 1. februar 1989 som 14-årig af B kommune anbragt på et skole- og behandlingshjem i C kommune, hvor han var til den 31. december 1990.

B kommune modtog fra C kommune en regning udskrevet den 20. maj 1992 for institutionsopholdet på skole- og behandlingshjemmet for perioden 1. februar 1989 til 31. december 1990 og videresendte regningen den 27. august 1993 til A kommune til betaling.

A kommune afslog at betale institutionsregningen under henvisning til, at den ikke havde givet refusionstilsagn hertil, og idet kravet i øvrigt var forældet efter bistandslovens § 11, stk. 5.

Ankenævnet pålagde A kommune at meddele B kommune den ansøgte refusion.

Ankenævnet fandt, at refusionskravet ikke var forældet, idet B kommune først havde modtaget regning for institutionsopholdet fra C kommune den 20. maj 1992.

I klagen var det af A kommune anført, at B kommune måtte påse, at regningen ville fremkomme. A kommune havde derimod ikke haft mulighed herfor. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvornår et refusionskrav var forældet efter bestemmelsen i bistandslovens § 11, stk. 5. Hvornår var en sag "rejst", og hvad skulle der forstås ved "efter hjælpens ydelse" efter bistandslovens § 11, stk. 5.

Ankestyrelsen fandt, at A kommune var refusionspligtig overfor B kommune for opholdet på skole- og institutionshjemmet i C kommune i perioden 1. februar 1989 til 31. december 1990 efter § 11, stk. 1, nr. 1.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at B kommunes refusionskrav for perioden 1. februar 1989 til 27. august 1990 var forældet efter bistandslovens § 11, stk. 5.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at refusionskravet blev anset for rejst overfor A kommune den 27. august 1993, og at § 11, stk. 5, derfor fandt anvendelse på refusionskravet, da rejsningstidspunktet var efter bestemmelsens ikrafttræden den 9. maj 1993.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at forældelsesfristen skulle regnes fra tidspunktet for refusionskravets rejsning.

Ankestyrelsen fandt ikke, at det havde betydning for forældelses fristen, at B kommune først modtog institutionsregningen den 20. maj 1992.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.