Ankestyrelsens principafgørelse O-126-95

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

02-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 46 og § 46a

Ansøger, der var enlig og havde et hjemmeboende barn under 18 år, søgte om hjælp efter bistandslovens §§ 46 og 46 a til bl.a. briller, fysioterapi, rygtræning og transport til dette. Det var oplyst, at ansøger modtog sygedagpenge på grund af en ryglidelse.

Kommunen bevilligede delvis hjælp til briller samt fuldt tilskud til fysioterapi, men afslog at yde hjælp til rygtræning og transport. Som begrundelse for afslaget henviste kommunen til, at ansøger selv havde mulighed for at afholde udgiften.

Det var om ansøgers økonomi oplyst, at hendes samlede månedlige indtægt fra sygedagpenge og boligsikring udgjorde netto 8.895 kr., og at de samlede månedlige godkendte faste udgifter beløb sig til 6.004 kr. Hertil kom indtægt fra børnebidrag og børnetilskud samt udgift til daginstitution.

Ankenævnet hjemviste sagen til kommunen til konkret vurdering og afgørelse af, hvorvidt ansøger var berettiget til yderligere hjælp.

Nævnet lagde herved vægt på, at børnebidrag og ordinært og ekstra børnetilskud tilkom børnene og derfor ikke skulle medtages i opgørelsen af indtægten.

I klagen til Ankestyrelsen havde kommunen bl.a. anført, at det principielle i afgørelsen drejede sig om, i hvor stort et omfang man ved vurderingen af en ansøgers evne til selv at afholde udgifter, der kan søges hjælp til via bistandslovens §§ 46 og 46 a, skal medtage børnetilskud og børnebidrag som indtægt. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, på hvilken måde børnebidrag og børnetilskud indgår ved den økonomiske behovsvurdering, når der søges om hjælp, der vedrører ansøgers behov.

Afgørelsen af, om ansøger opfylder de økonomiske betingelser for hjælp efter bistandslovens §§ 46 og 46 a, beror på et skøn.

Det fremgår af § 10 i lov om en børnefamilieydelse, at børnefamilie ydelsen ikke indgår ved beregningen af ydelser efter den sociale lovgivning.

Ankestyrelsen fandt ikke, at børnebidrag og børnetilskud skulle medtages som indtægt ved den økonomiske behovsvurdering, når der var tale om udgifter, herunder boligudgifter, der ikke relaterede sig direkte til barnets behov.

Sagen hjemvistes herefter til fornyet behandling i kommunen efter de ovenstående retningslinier.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.