En fraskilt kvinde med to børn på henholdsvis 10 og 5 år fik af kommunen bevilget bruttorevalideringsydelse til gennemførelse af handelsskoleuddannelse og efterfølgende EDB-kursus.
Revalidenden fik fra den 20. september 1992 en læreplads i et revisionsfirma, hvilket hun meddelte kommunen. Hun modtog hjælp til elevlønnen, suppleret op til niveauet for bruttorevalideringsydelsen.
Revalidenden havde tidligere talt om at få udmålt hjælpen op til fagets mindsteløn, men ønskede ikke fra starten at overgå hertil, dahun var af den opfattelse, at lønnen svarede til bruttorevaliderings ydelsen.
Hun var imidlertid blevet opmærksom på, at mindstelønnen som regn skabsassistent var ca. 15.000 kr. pr. måned, hvorfor hun den 8. november 1993 rettede henvendelse til forvaltningen med anmodning om at overgå til fagets mindsteløn med tilbagevirkende kraft. Kommunen bevilgede herefter hjælpen som løntilskud op til fagets mindsteløn, men først fra den 1. november 1993. I klagen til nævnet anførte revalidenden bl.a., at såfremt hun havde krav på lønsupplement, måtte det gælde fra ansættelsens start, idet meningen måtte være, at hun blev stillet, som om hun var ansat som uddannet regnskabsassistent. Når hun ikke fra starten havde ønsket at overgå til fagets mindsteløn, var det, fordi hun var blevet forkert informeret om de økonomiske konsekvenser ved denne ordning.
Kommunen fastholdt over for nævnet, at supplementet op til fagets mindsteløn først kunne gives fra ansøgningstidspunktet.
Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse om først at yde lønsupple ment op til fagets mindsteløn fra den 1. november 1993. Nævnet begrundede sin afgørelse med, at spørgsmålet tidligere havde været drøftet med revalidenden, men at hun ikke på daværende tidspunkt ønskede at overgå hertil.
I klagen til Ankestyrelsen gentog revalidenden sine synspunkter.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, fra hvilket tidspunkt der skulle ydes lønsupplement op til fagets mindsteløn, når ansøgeren først efterfølgende anmoder herom.
