Ankestyrelsens principafgørelse O-76-95

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

10-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 67, stk. 2, § 67, stk. 3 og § 67, stk. 4

Socialministeriets vejledning nr. 11 af 15. december 1992 om bistandslovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge - pkt. 123-125, pkt. 196-198

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1. - j.nr. 40114-94

Børn og unge-udvalget i en kommune havde truffet afgørelse om fortsat anbringelse uden for hjemmet uden samtykke af et 10-årigt barn for en periode på 6 måneder. Ud valget havde samtidig under henvisning til bistandslovens § 67, stk. 2, besluttet, at moderen i den nævnte periode kun havde ret til samvær med barnet 4 timer hver anden uge.

Ankestyrelsen tiltrådte udvalgets afgørelsen om anbringelse uden for hjemmet med henvisning til bistandslovens § 35, stk. 1, 1. pkt., nr. 1 og 4, jf. 2. punktum.

Ankestyrelsen fandt dog, at afgørelsen om anbringelse uden for hjemmet skulle genbehandles 1 år fra Ankestyrelsens afgørelse eller endelig dom, jf. bistandslovens § 35 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., da det måtte antages, at forholdene ikke ville ændre sig inden udløbet af denne frist.

Ankestyrelsen udtalte samtidig, at Børn og unge-udvalgets beslutning om at begrænse moderens ret til samvær med barnet til 4 timer hver anden uge ikke var gyldig.

Begrundelsen var, at Børn og unge-udvalget ikke har kompetence til at træffe beslutning om samværsbegrænsning, medmindre beslutningen medfører, at samvær kun må finde sted mindre end én gang om måneden, jf. bistandslovens § 67, stk. 4, 3. pkt.

Ankestyrelsen udtalte, at kommunalbestyrelsens kompetence ifølge almindelige forvaltningsretlige principper ikke kan delegeres til Børn og unge-udvalget.

_____________________________________________________

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 40304-94

Børn og unge-udvalget i en kommune havde truffet afgørelse om fortsat anbringelse uden for hjemmet af 2 børn på henholdsvis 2 og 4 år uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Udvalget besluttede samtidig at indskrænke samværet mellem moderen og børnene til én gang månedlig. Endvidere traf udvalget beslutning om, at samværet med børnene skulle ske under overvågning. Beslutningen om overvåget samvær blev truffet for en periode af 1 år.

Ankestyrelsen tiltrådte Børn og unge-udvalgets afgørelse om anbringelse uden for hjemmet med henvisning til bistandslovens § 35, stk. 1, 1. punktum, nr. 1, jf. 2. punktum.

Ankestyrelsen tiltrådte ligeledes, at samværet mellem moderen og børnene skulle være overvåget i en periode på 1 år, jf. bistandslovens § 67, stk. 3, jf. stk. 4, 1. pkt. Ankestyrelsen henstillede til kommunen, at samværet i plejefamilien blev overvåget af en anden person end plejemoderen.

Afgørelsen om omfanget af samværet var ikke indbragt for Ankestyrelsen. Ankestyrelsen bemærkede imidlertid i afgørelsen, at styrelsen ikke kunne tage stilling til hyppigheden og varigheden af samværet. Efter bistandslovens § 67, stk. 2, er det kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om omfanget af samværet og fastsætter nærmere vilkår for samværet. Børn og unge-udvalget har kun kompetence, dersom beslutningen medfører, at samvær kun må finde sted mindre end én gang om måneden. Endelig udtaltes, at kommunalbestyrelsens afgørelse i henhold til § 67 a, stk. 1, ville kunne påklages til ankenævnet.

____________________________________________________

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 - j.nr. 40324-94

Børn og unge-udvalget i en kommune havde i henhold til bistandslovens § 35 truffet beslutning om fortsat anbringelse uden for hjemmet af en 6-årig pige uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Udvalget havde endvidere i medfør af bistandslovens § 35 a, stk. 2, fastsat fristen for sagens genbehandling til 2 år. Endelig havde udvalget under henvisning til bistandslovens § 67, stk. 3, jf. stk. 4, truffet beslutning om, at samvær skulle være overvåget af en repræsentant for kommunen og finde sted 1 gang pr. uge.

Der var alene klaget over udvalgets beslutning, hvorefter fristen for sagens genbehandling var fastsat til 2 år.

Ankestyrelsen ændrede udvalgets afgørelse om, at sagen i medfør af bistandslovens § 35 a, stk. 2, først skulle genbehandles efter 2 år.

Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at det ikke fandtes tilstrækkeligt godtgjort, at hensynet til barnet på afgørende måde tilsagde, at lovens almindelige regel om en 1-årig genbehandlingsfrist blev fraveget.

Sagen skulle således i overensstemmelse med bistandslovens § 35 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., forelægges udvalget til afgørelse senest 1 år fra Ankestyrelsens afgørelse eller endelig dom.

Med hensyn til udvalgets beslutning om at begrænse samværet til 1 gang pr. uge udtalte Ankestyrelsen vejledende, at kommunalbestyrelsen efter bistandslovens § 67, stk. 2, træffer beslutning om omfanget og udøvelsen af samvær, og at Børn og unge-udvalget alene har kompetence, dersom samvær kun må finde sted mindre end 1 gang pr. måned, jf. bistandslovens § 67, stk. 4, 3. pkt.

For så vidt angik Børn og unge-udvalgets beslutning om, at samværet skulle være overvåget af en repræsentant for kommunen, udtalte Ankestyrelsen vejledende, at det ifølge bistandslovens § 67, stk. 3, 1. pkt., er et krav, at beslutningen gøres gældende for en bestemt periode.

Ankestyrelsen henstillede på denne baggrund, at afgørelsen om samvær blev genbehandlet og truffet i overensstemmelse med styrelsens anvisninger.

____________________________________________________

Sagsfremstilling 4:

Sag nr. 4 - j.nr. 40012-95

Børn og unge-udvalget i en kommune havde truffet afgørelse om, at samværet mellem en mor og hendes 4-årige barn fortsat skulle ske under overvågning af en 3. person. Beslutningen skulle have gyldighed i en periode på 9 måneder fra endelig afgørelse eller dom.

Kommunalbestyrelsen havde nedsat omfanget af samværet fra én gang hver 3. uge til én gang om måneden.

Denne afgørelse blev indbragt for ankenævnet.

Ankestyrelsen tiltrådte Børn og unge-udvalgets afgørelse om, at samværet mellem moderen og barnet skulle ske under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen for en periode på 9 måneder, regnet fra Ankestyrelsen afgørelse, jf. bistandslovens § 67, stk. 3, 1. pkt., sammenholdt med stk. 4.

Ankestyrelsen bemærkede over for kommunen, at afgørelsen om samværsovervågning ifølge § 67, stk. 3, 1. pkt., skal træffes for en forud fastsat bestemt periode.