Ankestyrelsens principafgørelse P-23-95

1995

Resume:

Ankestyrelsen har behandlet 3 sager om invaliditetsydelse til ungeblinde og unge med svære fysiske handicaps, hvor revaliderings situationen er uafklaret eller under forberedelse.

I sag nr. 1 og 2 var der tilkendt bistandstillæg til blinde, der ikke samtidig modtog pension eller invaliditetsydelse.

Ankestyrelsen fandt, at der ikke kunne tilkendes bistandstillæg tilpersoner, der ikke samtidig var tilkendt pension eller invaliditets ydelse.

Ankestyrelsen fandt desuden, at der ikke kunne tilkendes invalidi tetsydelse under ophold på Blindeinstituttet. Ankestyrelsen lagde vægt på, at opholdet måtte betragtes som en slags forrevalidering uden egentligt erhvervsmæssigt sigte.

I sag nr. 3 ansås en ung, svært handicappet kvinde ikke at være berettiget til mellemste førtidspension, men fortsat til invaliditetsydelse. Begrundelsen var, at selv om de foreliggende lægelige oplysninger om følger efter leddegigt bevirkede en svær nedsættelse af erhvervsevnen, burde ansøgeren kunne gennemføre et ikke fysisk krævende uddannelsesforløb.

Ankestyrelsen fandt i alle sagerne, at ansøgerne var omfattet af personkredsen i bistandslovens § 43, og gjorde samtidig opmærksom på muligheden for, at der eventuelt kunne ydes hjælp til dækning af merudgifter ved forsørgelsen, der er en følge af handicappet efter reglerne i bistandslovens § 48, stk. 4, samt lovens § 56 om praktisk bistand i hjemmet.

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994 - § 16, stk. 1 og § 18, 1. punktum

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 16, stk. 1 og § 21

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 2528-93

Ansøgeren var en 20-årig blind kvinde, som af revaliderings- og pensionsnævnet fik afslag på invaliditetsydelse. Samtidig tilkendte nævnet bistandstillæg. Nævnet begrundede afslaget på invaliditetsydelse med, at ophold på Blindeinstituttet ikke kunne sidestilles med arbejde som nævnt i pensionslovens § 18, 1. punktum. Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren var i en situation, der kunne karakteriseres som afprøvning eller forrevalidering, men ikke som nogen konkret faglig eller erhvervsrettet uddannelse eller revalidering.

Ansøgeren, der var helt blind, havde gennemført folkeskolens 7. klasse, efterskole i 2 år, 1 år på idrætsefterskole og 1 år på ungdomsskole. På ansøgningstidspunktet havde hun ophold på Institut for Blinde og Svagtsynede og modtog kontanthjælp.

Der var ikke fastlagt et videre revalideringsforløb, og aktuelt modtog hun kontanthjælp og bistandstillæg.

Sagen blev sammen med flere andre sager behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om et ophold på Blindeinstituttet kunne betragtes som revalidering, samt om bistandstillæg kan tilkendes uden samtidig modtagelse af pension.

Ansøgeren havde ikke ret til at få invaliditetsydelse efter § 18 ilov om social pension forud for starten af et egentligt uddannel sesforløb. Hun var derfor ikke berettiget til invaliditetsydelse under ophold på Blindeinstituttet, da opholdet måtte betragtes som en slags forrevalidering uden egentligt erhvervsmæssigt sigte.

Hvad angik nævnets tilkendelse af bistandstillæg efter pensionslovens § 16, fandt Ankestyrelsen, at bistandstillæg ikke kunne tilkendes som en enkeltstående ydelse, uden at ansøgeren samtidig var modtager af enten førtidspension eller invaliditetsydelse.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at bistandstillæg efter formu leringen af lovens § 16 kun kan tilkendes sammen med pension.

Tillægget blev derfor inddraget med virkning fra 1. august 1995.

Ved inddragelsen med virkning fra 1. august 1995 lagde Ankestyrelsen vægt på, at der ikke i loven var hjemmel til at pålægge kommunen atfortsætte udbetalingen af bistandstillægget som led i en aftrap ningsordning, da tilkendelse af bistandstillæg i den foreliggende situation var uden hjemmel i loven.

Tillæg, der allerede var udbetalt i henhold til nævnets afgørelse, skulle ikke tilbagebetales.

Ankestyrelsen fandt desuden efter de foreliggende oplysninger om ansøgerens helbredsforhold, at hun var berettiget til at modtage hjælp til uddannelse efter reglerne i bistandslovens § 43.

Ankestyrelsen bad derfor kommunen om sammen med ansøgeren at fast lægge en uddannelsesplan og herunder tage stilling til, om hun eventuelt havde ret til hjælp til særlige udgifter, der måtte følge af uddannelsen eller handicappet.

Ankestyrelsen gjorde desuden opmærksom på muligheden for, at der eventuelt kunne ydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen, der var en følge af handicappet efter reglerne i bistandslovens § 48, stk. 4, samt lovens § 56 om praktisk bistand i hjemmet. Ankestyrelsen forudsatte desuden, at kommunen var ansøgeren behjæl pelig med at rejse ny sag om invaliditetsydelse, når der forelå en uddannelsesplan.

Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse, for så vidt angik bistandstillæg.

_____________________________________________________

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 2529-93

Ansøgeren var en 20-årig blind kvinde, som af revaliderings- og pensionsnævnet fik afslag på invaliditetsydelse. Samtidig tilkendte nævnet bistandstillæg.

Nævnet begrundede afslaget på invaliditetsydelse med, at ophold på Blindeinstituttet ikke kunne sidestilles med arbejde som nævnt i pensionslovens § 18, 1. punktum. Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren var i en situation, der kunne karakterises som afprøvning eller forrevalidering, men ikke nogen konkret faglig eller erhvervsrettet uddannelse eller revalidering.

Ansøgeren, der var helt blind, havde gennemført folkeskolens 7. klasse, højskole i 2 år og i skoleåret 1992/1993 ophold på Institut for Blinde og Svagtsynede. Under opholdet modtog hun kontanthjælp. På tidspunktet for nævnets afgørelse var hun igen på højskole ogmodtog under opholdet hjælp efter bistandslovens § 43. Højskoleop holdet skulle bidrage til afklaring af pågældendes muligheder for at klare en uddannelse.

Der var ikke fastlagt et videre revalideringsforløb, og ansøgeren modtog kontanthjælp og bistandstillæg.

Ankestyrelsen traf afgørelse som i sag nr. 1.

___________________________________________________

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 - j.nr. 2496-93

Ansøgeren, der var en 22-årig kvinde og havde af følger efter børne leddegigt, var af nævnet tilkendt invaliditetsydelse. Ansøgeren ankede med henblik på tilkendelse af førtidspension.

Ansøgeren havde taget HH-eksamen og begyndte i september 1992 uddannelse som 2-sproglig korrespondent. Hun ophørte med uddannelsen i begyndelsen af november 1992 bl.a. på grund af lang transport. Studiet blev finansieret bl.a. ved hjælp af statsgaranterede studie lån, og ved ophør havde hun en studiegæld på ca. 43.000 kr.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af spørgsmålet om forholdet mellem revalidering og invaliditetsydelse.

Aktuelt var ansøgerens forsørgelsesgrundlag invaliditetsydelse.

Under henvisning til graden af invaliditeten opfyldte ansøgeren betingelserne for at få invaliditetsydelse, jf. § 18 i lov om social pension.

Hun havde derimod ikke ret til at få mellemste førtidspension efter lovens § 14, stk. 2, nr. 1.

Begrundelsen var, at Ankestyrelsen skønnede, at erhvervsevnen ikke var varigt nedsat med omkring 2/3, idet revalideringsmulighederne ikke kunne anses for udtømte.

Ankestyrelsen skønnede, at selvom de foreliggende lægelige oplys ninger om følger efter leddegigt bevirkede en svær nedsættelse af erhvervsevnen, burde ansøgeren kunne gennemføre et ikke fysisk krævende uddannelsesforløb.

Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse, hvorefter ansøgeren var berettiget til invaliditetsydelse.

Ankestyrelsen fandt efter de foreliggende oplysninger om helbreds forholdene desuden, at ansøgeren var berettiget til at modtage hjælp til uddannelse efter reglerne i bistandslovens § 43.

Ankestyrelsen bad kommunen om sammen med hende at fastlægge en uddannelsesplan og herunder tage stilling til, om hun eventuelt havde ret til hjælp til særlige udgifter, der måtte følge af uddannelsen eller handicappet.

Ankestyrelsen gjorde desuden opmærksom på muligheden for, at der eventuelt kunne ydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen, der var en følge af handicappet efter reglerne i bistandslovens § 48, stk. 4, samt lovens § 56 om praktisk bistand i hjemmet.

Ankestyrelsen vejledte samtidig om muligheden for at søge Hypotek banken om eftergivelse af statsgaranteret studielån, når ansøgeren modtog invaliditetsydelse.

Dato for underskrift

15.08.1995

Offentliggørelsesdato

11.07.2013

Denne principafgørelse er kasseret den 21. januar 2015, da den ikke længere har vejledningsværdi.

Paragraf

§ 48 § 16 § 14 § 18 § 43 § 21 § 56

Journalnummer 

02528-93