Ansøgeren havde ikke ret til at få invaliditetsydelse efter § 18 ilov om social pension forud for starten af et egentligt uddannel sesforløb. Hun var derfor ikke berettiget til invaliditetsydelse under ophold på Blindeinstituttet, da opholdet måtte betragtes som en slags forrevalidering uden egentligt erhvervsmæssigt sigte.
Hvad angik nævnets tilkendelse af bistandstillæg efter pensionslovens § 16, fandt Ankestyrelsen, at bistandstillæg ikke kunne tilkendes som en enkeltstående ydelse, uden at ansøgeren samtidig var modtager af enten førtidspension eller invaliditetsydelse.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at bistandstillæg efter formu leringen af lovens § 16 kun kan tilkendes sammen med pension.
Tillægget blev derfor inddraget med virkning fra 1. august 1995.
Ved inddragelsen med virkning fra 1. august 1995 lagde Ankestyrelsen vægt på, at der ikke i loven var hjemmel til at pålægge kommunen atfortsætte udbetalingen af bistandstillægget som led i en aftrap ningsordning, da tilkendelse af bistandstillæg i den foreliggende situation var uden hjemmel i loven.
Tillæg, der allerede var udbetalt i henhold til nævnets afgørelse, skulle ikke tilbagebetales.
Ankestyrelsen fandt desuden efter de foreliggende oplysninger om ansøgerens helbredsforhold, at hun var berettiget til at modtage hjælp til uddannelse efter reglerne i bistandslovens § 43.
Ankestyrelsen bad derfor kommunen om sammen med ansøgeren at fast lægge en uddannelsesplan og herunder tage stilling til, om hun eventuelt havde ret til hjælp til særlige udgifter, der måtte følge af uddannelsen eller handicappet.
Ankestyrelsen gjorde desuden opmærksom på muligheden for, at der eventuelt kunne ydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen, der var en følge af handicappet efter reglerne i bistandslovens § 48, stk. 4, samt lovens § 56 om praktisk bistand i hjemmet. Ankestyrelsen forudsatte desuden, at kommunen var ansøgeren behjæl pelig med at rejse ny sag om invaliditetsydelse, når der forelå en uddannelsesplan.
Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse, for så vidt angik bistandstillæg.
_____________________________________________________
Sagsfremstilling 2:
Sag nr. 2 - j.nr. 2529-93
Ansøgeren var en 20-årig blind kvinde, som af revaliderings- og pensionsnævnet fik afslag på invaliditetsydelse. Samtidig tilkendte nævnet bistandstillæg.
Nævnet begrundede afslaget på invaliditetsydelse med, at ophold på Blindeinstituttet ikke kunne sidestilles med arbejde som nævnt i pensionslovens § 18, 1. punktum. Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren var i en situation, der kunne karakterises som afprøvning eller forrevalidering, men ikke nogen konkret faglig eller erhvervsrettet uddannelse eller revalidering.
Ansøgeren, der var helt blind, havde gennemført folkeskolens 7. klasse, højskole i 2 år og i skoleåret 1992/1993 ophold på Institut for Blinde og Svagtsynede. Under opholdet modtog hun kontanthjælp. På tidspunktet for nævnets afgørelse var hun igen på højskole ogmodtog under opholdet hjælp efter bistandslovens § 43. Højskoleop holdet skulle bidrage til afklaring af pågældendes muligheder for at klare en uddannelse.
Der var ikke fastlagt et videre revalideringsforløb, og ansøgeren modtog kontanthjælp og bistandstillæg.
