Ankestyrelsens principafgørelse P-26-95

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

30-05-2009

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994 - § 42

En pensionist havde med virkning fra den 1. marts 1982 modtaget laveste invalidepension (nu forhøjet almindelig førtidspension).

I 1990 vandt pensionistens pensionskasse en voldgiftssag over en kreditforening, hvorved pensionistens pension blev omregnet for perioden 1987 til 1991. Pensionen blev herefter reguleret med ialt ca. 51.000 kr.

Pensionisten gjorde herefter straks kommunen opmærksom på reguleringen. Den 31. oktober 1991 meddelte kommunen pensionisten, at den sociale pension for tiden 1. januar 1988 til 31. marts 1990 var omregnet som følge af efterreguleringen, hvorfor man krævede ca. 16.000 kr. tilbage.

Ankenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kræve tilbagebetaling efter § 42 i lov om social pension, da pensionisten ikke havde tilsidesat sin oplysningspligt, men var enig med kommunen i, at beløbet kunne kræves efter dansk rets almindelige regler om tilbagebetaling efter et dobbeltforsørgelsessynspunkt.

Pensionistens advokat gjorde gældende, at der ikke forelå en "dobbeltforsørgelsessituation", fordi der ikke var tale om to offentlige ydelser. Endvidere anførte advokaten, at der var gået for lang tid, før tilbagebetalingen blev krævet, hvorfor pensionisten havde indrettet sig på at beholde pengene. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse.

Ankestyrelsen fandt, at tilbagebetaling ikke kunne kræves efter § 42 i lov om social pension, men at der var grundlag for tilbagebetaling efter dansk rets almindelige adgang til tilbagesøgning på grund af dobbeltforsørgelse.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at der var tale om to ydelser med samme formål, som dækkede det samme behov og det samme tidsrum.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse ikke forudsætter, at begge ydelser er af offentligretlig karakter.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på Højesterets dom fra 1959, Ugeskrift for Retsvæsen 1959, side 321.

Ankestyrelsen fandt ikke, at tilbagebetalingspligten var bortfaldet som følge af, at pensionisten først den 31. oktober 1991 fik under retning om tilbagebetalingskravet og størrelsen heraf.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at pensionisten burde have forudset, at efterbetalingen af den private pension kunne medføre efterregulering af dennes førtidspension for samme periode.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på tilbagebetalingskravets størrelse sammenholdt med størrelsen af det udbetalte beløb fra kredit foreningen.