Ankestyrelsens principafgørelse O-36-95

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 43, stk. 2

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 51, stk. 4

Socialministeriets vejledning nr. 211 af 30. november 1994 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) - pkt. 12

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 21342-93

En 19-årig ansøger havde afsluttet 9. klasse i juni 1991 og EFG basisår i juni 1992. Han var kommet i lære som maskinarbejder med henblik på at blive maskiningeniør i august 1992.

I læreforholdet tjente han 2.701 kr. hver 14. dag. Han havde en børnepension og velfærdsydelse efter sin far frem til det 21. år på 688 kr. brutto pr. måned. Han havde følgende månedlige udgifter: bolig 1.100 kr., telefon ca. 166 kr., fagforeningskontingent 139 kr. og licens 116 kr.

I efteråret 1992 blev det konstateret, at han havde en gigtlidelse. Han måtte ophæve sin lærekontrakt, hvilket skete den 2. juni 1993. Han søgte herefter revalideringsstøtte til HTX-uddannelse efterfulgt af uddannelse til diplomingeniør.

Kommunen fandt ham omfattet af personkredsen i § 43, stk. 1. Kommunen henviste ham dog til at klare sig økonomisk med ydelse fra Statens Uddannelsesstøtte kombineret med hjælp til dækning af særlige udgifter i henhold til § 43, stk. 7. Gigtforeningen anførte på hans vegne i en klage over kommunens afgørelse bl.a., at han havde planlagt at følge en faglig uddannelse. Han havde skaffet sig læreplads, der havde gjort det muligt for ham at klare sig økonomisk uden at stifte studiegæld. På grund af sin lidelse var han tvunget til at ændre uddannelsesplaner og måtte i stedet starte på en teoretisk uddannelse.

Nævnet fandt revalidenden berettiget til 1/2 bruttorevaliderings ydelse til gennemførelse af HTX-uddannelse og derefter ingeniørstudiet.

Nævnet lagde vægt på, at han på grund af gigtlidelsen havde måttet ophøre med et påbegyndt læreforhold, samt at lidelsens omfang begrundede, at han fik økonomisk støtte i hele revalideringsperioden, dog maksimum 5 år.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at den lagte uddannelsesplan skønnedes at være rimelig og realistisk, og havde på grund af det oplyste om hans økonomiske forhold vurderet, at han i en eventuel studietid ud over 5 år ville være i stand til at klare sit forsørgelsesbehov uden bruttorevalideringsydelsen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvornår unge kan henvises til de almindelige muligheder for uddannelsesstøtte.

Ankestyrelsen var enig i, at den konstaterede gigtlidelse gjorde, at ansøgeren var omfattet af personkredsen i § 43, stk. 1.

Ankestyrelsen var derimod ikke enig i, at han var berettiget til 1/2 bruttorevalideringsydelse efter § 43, stk. 2.

Ankestyrelsen fandt som kommunen, at han måtte anses for kompenseret for sin lidelse med Statens Uddannelsesstøtte og lån, suppleret med hjælp til uddannelses- og handicapbetingede udgifter efter § 43, stk. 7.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at den konstaterede lidelse ikke for tiden væsentligt begrænsede hans aktiviteter, og at hverken hans alder eller kortvarige fravær fra skolesystemet, knapt et år i forbindelse med påbegyndelse af en lærlingeuddannelse, kunne begrunde, at han ikke på lige fod med jævnaldrende skulle kunne gennemføre den planlagte uddannelse til diplomingeniør med den anførte supplerende hjælp.

Ankestyrelsen tilføjede, at ændringen først skulle ske med 3 måneders varsel, således at han fik rimelig tid til omstillingen og til at søge Statens Uddannelsesstøtte til sin fortsatte uddannelse.

_____________________________________________________

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 21121-94

En 21-årig ansøger, der var enlig og hjemmeboende, var gået ud af skolen i 1989 efter 9. klasse. Han tog EFG basisår på Jern og Metal i 1990 og fortsatte på HTX, som han afsluttede i 1992.

Han arbejdede i 11 måneder, hvorefter han efter 1 måned blev sygemeldt på grund af dårlig ryg. Han havde en ryglidelse i form af morbus Scheuermann. Det fremgik af lægeerklæringer, at han havde haft rygsmerter fra 14-15 års alderen. Smerterne tiltog, hvis han sad i fikserede stillinger for længe ad gangen samt ved foroverbøjning og løft. Han kunne ikke længere påtage sig tungt løftearbejde. Efter behandling hos speciallæge bevægede han sig frit og uden smerter.

I februar 1994 anmodede han om økonomisk hjælp til en uddannelse til akademiøkonom/eksportteknisk linie.

Kommunen meddelte afslag på ansøgningen. Ansøgeren opfyldte ikke de helbredsmæssige betingelser. Kommunen var klar over, at der var skånehensyn på grund af rygproblemer. Kommunen mente, han selv havde taget hensyn hertil ved sit uddannelsesvalg, som iøvrigt var en naturlig følge af den uddannelse, han havde i forvejen. Tilknytningen til arbejdsmarkedet skønnedes ikke at have en sådan varighed, at det havde indflydelse på en bevilling af en revalidering. Han ville kunne henvises til på lige fod med andre unge at søge Statens Uddannelsesstøtte til den ønskede uddannelse.

Under sagens behandling i nævnet oplystes yderligere, at han fra handelsskolerne var blevet tilrådet at tage en 1-årig HH, idet denne uddannelse danner baggrund for akademiøkonomistudiet.

Ansøgeren uddybede oplysningerne om sine arbejdsforhold. I klagen til Ankestyrelsen henviste han til SM O-68-94.

I SM O-68-94 blev der tilkendt bruttorevalideringsydelse til en kvinde med en medfødt ryglidelse. Hun var 18 år på ansøgningstidspunktet. Ankestyrelsen fandt, at hun på trods af den unge alder ikke var tilstrækkeligt kompenseret ved henvisning til Statens Uddannelsesstøtte og lån, suppleret med hjælp til uddannelses- og handicapbetingede udgifter efter § 43, stk. 7. Der blev lagt vægt på, at kvinden inden ansøgningen om revalidering havde haft 13 måneders erhvervsarbejde til overenskomstmæssig løn forud for sygemeldingen, og på, at planerne om uddannelse var affødt af ryglidelsen.

Denne SM var på grund af sit udgivelsestidspunkt ikke indgået i nævnets vurderingsgrundlag.

Nævnet fandt, at ansøgeren på grund af ryglidelsen måtte anses for omfattet af personkredsen i bistandslovens § 43, stk. 1.

På grundlag af det oplyste om lidelsens omfang, ansøgerens alder og relativt korte tilknytning til arbejdsmarkedet var nævnet dog af den opfattelse, at han ikke kunne anses for berettiget til bruttorevalideringsydelse i henhold til § 43, stk. 2, men måtte henvises til de normale støtteordninger i det almindelige uddannelsessystem, suppleret med økonomisk hjælp til de særlige udgifter, der eventuelt måtte følge af en uddannelse og handicappet, jf. § 43, stk. 7. Nævnet fandt således ikke anledning til at tage stilling til den ønskede erhvervsplan.

Ankestyrelsen tiltrådte efter omstændighederne, at ansøgeren var omfattet af personkredsen i § 43, stk. 1.

Ankestyrelsen var ligeledes enig med nævnet i, at der ikke var grund lag for at fastsætte en erhvervsplan og hermed ej heller for at bevilge bruttorevalideringsydelse, da ansøgerens leveomkostninger blev forudsat dækket af anden lovgivning (Statens Uddannelses støtte).

Ankestyrelsen lagde vægt på, at han havde afsluttet en længere skoleuddannelse, der gav adgang til videregående uddannelse, og at hans fravær fra uddannelsessystemet ikke kunne anses for langvarigt. Ankestyrelsen lagde ligeledes vægt på de lægelige oplysninger om en beskeden ryglidelse. Ankestyrelsen fandt herefter ikke, at fraværets længde sammenholdt med ryglidelsens karakter kunne anses for at være en hindring for, at han kunne gennemføre det valgte studium med midler fra Statens Ud dannelsesstøtte på lige fod med jævnaldrende og supplerende hjælp til uddannelses- og handicapbetingede udgifter efter § 43, stk. 7.

Ankestyrelsen fandt således ikke, at forholdene for ham var de samme som for ansøgeren i SM O-68-94.

I SM O-68-94 var det ryglidelsen sammenholdt med de sociale og arbejdsmæssige forhold, der gav anledning til bevilling af bruttorevalideringsydelse. I denne sag var det imidlertid således, at ryglidelsen hidtil ikke sås at have været en væsentlig hindring for den fortsatte teoretiske uddannelse.