En 51-årig mand fik i 1988 bevilget revalideringshjælp i 2 år til færdiggørelse af en uddannelse til cand.mag.
I september 1990 blev der bevilget yderligere maksimum 1 års støtte til færdiggørelsen af uddannelsen.
Revalidenden oplyste da, at han havde skiftet til læreruddannelsen. Han fik herefter bevilget bruttorevalideringsydelse for 1 år ad gangen i alt 4 år svarende til uddannelsens normerede længde.
Ved eksamen i det indleverede speciale dumpede han med henvisning til, at emnet var misforstået. Uddannelsen blev derved forlænget med 6 måneder.
Revalidenden søgte forlængelse af støtteperioden og begrundede sin ansøgning med, at der under specialeskrivningen havde været problemer med den tidligere hustru og det fælles barn, hvorunder moderen aflyste den af revalidenden arrangerede konfirmation.
Kommunen afslog at forlænge støtteperioden og begrundede det med, at der ikke var tale om helt specielle forhold og henviste til, at de øvrige eksamener inden for samme semesterperiode var bestået med karakterer over middel.
Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse med den givne begrundelse. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på prøvelse af forlængelsesbetingelserne i bekendtgørelsens kapitel 3, navnlig § 7 om forlængelse, hvis sygdom, pasning af syge eller handicappede børn, barsel eller særlige sociale forhold forsinker gennemførelsen af erhvervsplanen.