Ankestyrelsens principafgørelse O-132-95

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

02-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 58, stk. 1

En 48-årig gymnasielærer, der var lammet i venstre side af kroppen efter en hjerneblødning i 1990, søgte i oktober 1992 om hjælp til et ståstøttebord.

Af ansøgningen fremgik, at en af de måder, som ansøgeren ville være i stand til at bruge venstre side på og dermed styre spændingsøgningen, var ved at stå længere tid og dermed have vægt på begge ben. Efter dette var det lettere at komme omkring, tage sko og skinne på, hvilket ansøgeren ellers skulle have hjælp til.

Af udtalelse fra behandlende hospitalsafdeling fremgik, at et ståstøttebord var den eneste mulighed, ansøgeren havde for at indtage stående stilling. Bordet skulle bl.a. anvendes ved forberedelse af undervisning.

Kommunen gav afslag på ansøgningen med henvisning til, at et stå støttebord måtte betegnes som et behandlingsredskab, der under tilsyn skulle behandle/nedsætte spasticiteten i venstre side.

Ankenævnet pålagde kommunen at yde hjælp til et ståstøttebord. Nævnet lagde vægt på, at ståstøttebordet i alt væsentligt måtte anses for at fungere som et hjælpemiddel.

I klagen henviste kommunen bl.a. til, at der som kompensation for den nedsatte gangfunktion var bevilget en række hjælpemidler såvel i hjemmet som på arbejdspladsen. Hjælpen omfattede bl.a. gangrollator, kørestole, kontorstole. De nødvendige hjælpemidler var stillet til rådighed i forbindelse med, at ansøgeren genoptog arbejdet.

Kommunen anførte videre, at der var tale om et redskab, hvormed ansøgeren kunne nedsætte spændingsøgningen i muskulaturen. Der var således tale om et støtteredskab i behandlingen, hvor selve behandlingen var at stå.

Socialstyrelsen har i en vejledende udtalelse af 2. oktober 1990 bl.a. anført, at et ståstativ kan være medvirkende til at opretholde eller eventuelt forbedre en brugers funktionsniveau og derved lette tilværelsen i det daglige. Et ståstativ vil derfor efter Social styrelsens opfattelse være et hjælpemiddel, der efter en forudgående konkret vurdering af ansøgerens situation vil kunne ydes efter bistandslovens § 58.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om et ståstøttebord er et hjælpemiddel eller et behandlingsredskab.

Ansøgeren var berettiget til hjælp efter bistandslovens § 58 til et ståstøttebord.

Begrundelsen var, at et ståstøttebord efter en konkret vurdering i ansøgerens tilfælde måtte siges at fungere som et hjælpemiddel, som i væsentlig grad afhjalp de varige følger af den nedsatte funktionsevne og derved i væsentlig grad lettede den daglige tilværelse og var medvirkende til, at ansøgeren kunne fortsætte i erhverv.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.