Ankestyrelsens principafgørelse D-3-95

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23. juni 1995 - § 3, stk. 1 og § 8, stk. 4

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 23, § 30, stk. 1 og § 30, stk. 2

En funktionær blev anholdt for spritkørsel den 4. marts 1994. Pågældende lod sig herefter indlægge til behandling for alkoholisme og sygemeldte sig fra den 8. marts 1994.

Arbejdsgiveren afslog at udbetale dagpenge under sygdom, dels fordi lønmodtageren tidligere havde nægtet at have et alkoholproblem, dels fordi sygdommen måtte anses for selvforskyldt. Arbejdsgiveren bortviste derfor lønmodtageren med tilbagevirkende kraft til 1. sygedag.

Kommunen traf afgørelse om, at arbejdsgiveren var forpligtet til at betale dagpenge i 2-ugers-perioden. Kommunen lagde vægt på, at lønmodtageren opfyldte beskæftigelseskravet, at lønmodtageren var dokumenteret uarbejdsdygtig, og at fraværet var anmeldt rettidigt.

Arbejdsgiver havde pligt til at betale dagpenge under sygdom i forbindelse med fraværet fra den 8. marts 1993, da pågældende var i ansættelse ved sygdommens indtræden, jf. dagpengelovens § 1, stk. 2, nr. 1 og § 3, stk. 1.

Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren gælder i 2 uger fra 1. fraværsdag, selv om ansættelsesforholdet ophører inden for de første 2 uger, jf. dagpengelovens § 3, stk. 3. Arbejdsgiveren havde således pligt til at refundere kommunen det beløb, som var udbetalt i forskud på dagpenge til lønmodtageren, jf. dagpengelovens § 31, stk. 2.

Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at lønmodtageren var i aktuel beskæftigelse hos arbejdsgiveren ved sygdommens indtræden, og på at det ved lægeerklæring var attesteret, at han var fuldt uarbejdsdygtig frem til den 16. april 1993 og var under behandling. Dagpengeudvalget fandt ikke, at sygdommen var selvforskyldt, jf. dagpengelovens § 8, stk. 4.

Dagpengeudvalget tiltrådte således kommunens afgørelse.