En kommune klagede over en afgørelse, der var truffet af en amtskommune i august 1994.
Ved denne afgørelse havde amtskommunens socialudvalg besluttet at tilbyde en 38-årig kvinde plads på et amtsplejehjem, der forventedes at kunne tilbyde kvinden plads uden ventetid.
Afgørelsen var begrundet med, at det ud fra de foreliggende oplysninger fra kommunen ikke fandtes godtgjort, at det kommunale plejehjem, som kommunen havde tilbudt kvinden plads på, var bemandet med personale med den nødvendige baggrund med hensyn til psykiatri og pædagogik, og at hendes behov bedre kunne tilgodeses på amtsplejehjemmet.
Det fremgik af sagen, at kvinden var multihandicappet, med svær høresvækkelse, hjertefejl, og at hendes tale var vanskeligt forståelig. Hun fik tilkendt højeste invalidepension i 1973. Hun havde været indlagt på psykiatrisk hospital 7 gange fra 1964 til 1971 og 11 gange fra maj 1987 til november 1991, hvor hun senest var blevet indlagt. Den 14. maj 1992 noterede man ved en afdelingskonference på hos pitalet, at kvinden måtte anses for formelt psykiatrisk færdigbehandlet. Kommunen blev herefter anmodet om et udspil om hendes fremtidige opholdssted. Da et sådant ikke fremkom, indstillede hospitalet hende i februar 1993 til permanent ophold på et amtskommunalt plejehjem. Herefter blev der frem til den 8. juni 1994 ført flere forhandlinger om, hvor hun skulle bo. Den 8. juni 1994 meddelte kommunen, at hun kunne få plads på et kommunalt plejehjem med 54 boliger samt dagcenterlokaler, der var etableret som en selvejende institution, som kommunen havde overenskomst med. Plejehjemmet havde dog endnu ikke personalemæssige ressourcer til at modtage hende fra psykiatrisk hospital.
Den 16. juni 1994 klagede kvinden til ankenævnet over kommunens afgørelse, da hun ikke ville bo på kommunens plejehjem. Kvinden oplyste, at hun kendte det kommunale plejehjem fra besøg hos sin mormor og vidste, at der på plejehjemmet boede mange gamle mennesker, som hun ikke kunne tale med, og som hun ikke kendte. Hun ville derimod gerne bo på det amtskommunale plejehjem, hvor der var yngre mennesker, og hvor hun kendte nogen, der boede.
Den 10. august 1994 meddelte amtskommunen, at der var en ledig plads til kvinden på amtsplejehjemmet. Pladsen var på en afdeling, hvor der var alderssvarende medbeboere og psykiatrisk ekspertise. Kvinden havde den 9. august 1994 været på besøg på amtsplejehjemmet og ønskede at flytte ind snarest.
Den 25. august 1994 oplyste hospitalet, at tidsmæssigt sammenfaldende med den fortsatte usikkerhed om hendes fremtidige opholdssted var hun de sidste par måneder observeret noget mere rastløs og uinteresseret i de tilbudte aktiviteter end tidligere. Ligeledes syntes hun i følge hospitalet tiltagende ligegyldig med personlig hygiejne. Usikkerheden syntes tillige at have påvirket hendes frustrationstærskel således, at der forekom hyppigere affektudbrud af både aggressiv og depressiv karakter, end det længe havde været tilfældet.
Den 30. august 1994 fremsendte amtskommunen kommentarer til kommunens klage af 15. august 1994. Det fremgik bl.a. heraf, at den nuværende leder af det kommunale plejehjem den 3. september 1993 vurderede, at de 6 pladser i det særlige psykiatriske afsnit på plejehjemmet ville blive brugt til ældre senildemente, og at det var lederens vurdering, at ansøger ville passe meget dårligt ind i denne gruppe. Derudover henvistes der til et møde, afholdt den 2. juni 1994 med deltagelse af repræsentanter fra det kommunale plejehjem, hvor der var enighed om, at den mest hensigtsmæssige placering var amtsplejehjemmet. Så sent som den 9. juni 1994 havde man fra det kommunale plejehjems side givet udtryk for, at kvinden passede dårligt til plejehjemmet, idet kriteriet for at blive visiteret til dette var, at man var ældre. Trods skriftlig anmodning fra amtskommunen havde kommunen ikke redegjort for, at der var ansat personale med tilstrækkelig psykiatrisk baggrund på plejehjemmet, og dette havde været af betydning for amtets afgørelse.
I kommunens klage var det bl.a. anført, at det kommunale plejehjem var et yderst velbeliggende og veldisponeret alsidigt plejecenter. Det var blevet besluttet at oprette et afsnit med 6 pladser for psykiatriske klienter, som stod færdigt i januar 1994. Årsagen til oprettelsen var bl.a. et ønske om at kunne hjemtage kvinden til kommunen. Kommunen besluttede også, at der i takt med hjemtagning af psykiatriske klienter kunne ansættes det nødvendige personale. Det var endvidere besluttet, at der senest pr. 1. januar 1995 skulle oprettes et værested for psykiatriske patienter i kommunen.
Der var i klagen ikke oplyst noget om hvilket personale, der var ansat på plejehjemmets psykiatriske afsnit. Ankestyrelsen havde den 31. august 1994 sendt kopi af amtskommunens brev af 30. august 1994 til kommunen med anmodning om at indsende eventuelle bemærkninger til Ankestyrelsen inden den 8. september 1994.
Kommunen svarede i et brev af 13. september 1994. Det oplystes bl.a. heri, at der ville blive ansat det nødvendige personale, når der var behov herfor. Der var tilført plejehjemmet 300.000 kr. til personale på det psykiatriske afsnit for resten af året. Det var endvidere besluttet, at det personale, der skulle arbejde på det psykiatriske afsnit - når tiden var inde, skulle arbejde som "føl" i 14 dage til 1 måned på det psykiatriske hospital for at stå så godt rustet som muligt. Det var ikke korrekt, at kriteriet for at blive visiteret til det psykiatriske afsnit var, at man var ældre. Endvidere var det anført, at spørgsmålet om plejehjemmet var et relevant tilbud, forudsatte en konkret besigtigelse af stedet.
