Ankestyrelsen fandt, at pågældende havde været og fortsat var berettiget til bruttorevalideringsydelse under gennemførelsen af teologistudiet, dog under hensyn til den i § 43, stk. 4, anførte tidsgrænse på 5 år og eventuel forlængelse heraf efter kapitel 3 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 517 af 2. juli 1990. Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen ved at yde en tidsbegrænset støtte til uddannelsen fremfor en kortere uddannelse, der svarede til omfanget af handicappet, havde anset erhvervsplanen for realistisk.
Det var Ankestyrelsens opfattelse, at der skulle foreligge særlige forhold for at begrunde, at revalideringsstøtten blev begrænset til en del af uddannelsesperioden, jf. § 43, stk. 4.
Der forelå ikke sådanne særlige forhold, jf. praksis som anført i SM O-8-93, sag nr. 2. Ankestyrelsen henviste desuden til § 3, stk. 3, i ændringsloven om nye revalideringsregler, lov nr. 853 af 20. december 1989, hvorefter kommunen senest den 1. januar 1991 havde været forpligtet til at fastsætte en erhvervsplan for personer, der indtil da var omfattet af den tidligere § 42.
Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse og anmodede kommunen om at være pågældende behjælpelig med afviklingen af SU for den periode, han efter foranstående afgørelse var berettiget til at modtage bruttorevalideringsydelse i.