En 44-årig kvinde søgte om hjælp efter bistandslovens § 58 til præparatet Imigran.
Kvinden havde haft migræneanfald siden barndommen. Ifølge de lægelige oplysninger var lidelsen delvist hormonalt betinget, idet de største og hyppigste anfald kom i relation til menstruationsperioder. Der havde i 1991 været 26 anfald.
I perioden fra 1. februar 1992, hvor Imigran blev frigivet, og indtil medio juli 1992 havde kvinden haft 14 anfald. Hun anførte, at medicinen var meget dyr.
Imigran er nu tilskudsberettiget med 75%. Udgiften pr. injektion udgør herefter ca. 75 kr.
Kommunen meddelte i juni 1992 afslag på ansøgningen under henvisning til, at lidelsen ikke skønnedes at være af en sådan sværhedsgrad, at den berettigede til tilskud efter bistandslovens § 58.
Ankenævnet fandt, at kvinden var berettiget til hjælp ud overegenbetaling, jf. hjælpemiddelbekendtgørelsens § 8, til tilskuds berettiget medicin, ordineret på grund af migrænelidelsen. Nævnet lagde vægt på, at ifølge de lægelige oplysninger var migrænen en kronisk recidiverende tilstand, og således måtte lidelsen anses at være en varig lidelse.
I klagen henviste kommunen til, at lidelsens sværhedsgrad og varighed måtte anses for begrænset, da lidelsen var hormonalt betinget. Endvidere blev migræneanfaldene i arbejdsforløbet "styret" ved hjælp af p-piller.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en migrænelidelse kan anses for at være en varig lidelse, der kan begrunde støtte efter bistandslovens § 58 til præparatet Imigran.