Ankestyrelsen tiltrådte udvalgets afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke med henvisning til bistandslovens § 35, stk. 1, 1. pkt., nr. 1, jf. 2. pkt.
Ankestyrelsen tiltrådte endvidere under henvisning til bistandslovens § 67, stk. 3, 1. pkt., jf. stk. 4, udvalgets beslutning om, at samvær skulle være overvåget af en repræsentant for kommunen. Ankestyrelsen bestemte, at beslutningen om overvåget samvær skulle have gyldighed i 6 måneder fra styrelsens afgørelse.
Ankestyrelsens afgørelse blev herefter indbragt for Østre Landsret, og umiddelbart inden domsforhandlingen fyldte den unge 15 år.
Den 15-årige, der var enig i beslutningen om anbringelse uden for hjemmet, blev af retten beskikket egen advokat.
Landsrettens dom:
Landsretten stadfæstede Ankestyrelsens afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, idet betingelserne i bistandslovens § 35, stk. 1, 1. pkt., nr. 1, jf. 2. pkt., og ved sagens behandling i retten tillige § 35, stk. 3, var opfyldt.
Landsretten udtalte, at da der ikke under sagens behandling i de tidligere instanser var truffet bestemmelse om afbrydelse af samværet, havde retten ikke hjemmel til at tage påstanden herom fra den 15-åriges advokat under påkendelse, hvorfor påstanden afvistes. Landsretten udtalte endvidere, at der ikke i bistandsloven var hjemmel for retten til efter påstand fra den 15-åriges advokat at forlænge perioden for overvåget samvær, hvorfor påstanden herom ligeledes afvistes.
Landsretten stadfæstede Ankestyrelsens afgørelse om, at samværet skulle være overvåget af en repræsentant for kommunen for en periode af 6 måneder regnet fra Ankestyrelsens afgørelse, idet betingelserne i bistandslovens § 67, stk. 3, 1. pkt., jf. stk. 4, var opfyldt.