Ankestyrelsens principafgørelse O-13-95

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 38, stk. 1

Socialministeriets vejledning af 30. november 1993 om kontanthjælp efter bistandsloven - pkt. 14, pkt. 31, pkt. 9

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 21003-94:Ansøger fik midt i maj måned 1994 meddelelse om, at hendes over skydende skat for indkomståret 1993, ialt 5.434 kr., ville blive modregnet i hendes kontanthjælp for juni måned 1994.

I sin klage til ankenævnet henviste ansøger til, at kontanthjælp pr. 1. januar 1994 var blevet A-indkomst, således at hun beskattedes på samme måde som en lønmodtager.

Nævnet fandt, at den overskydende skat på 5.434 kr. ikke var af en sådan størrelse, at beløbet skulle betragtes som formue.

Nævnet henviste til, at efter den 1. januar 1994, hvor kontanthjælp udbetales som en skattepligtig ydelse, foretages der ikke fradrag i den løbende kontanthjælp i forbindelse med udbetaling af overskydende skat.

Nævnet udtalte endvidere, at såfremt der var tale om udbetaling af et betydeligt beløb i overskydende skat, kunne beløbet dog betragtes som formue, hvoraf det økonomiske behov i en periode kunne dækkes, jf. bistandslovens § 39. I klagen til Ankestyrelsen henviste kommunen til, at kontanthjælps vejledningen af 30. november 1993 indebar en praksisændring i forhold til den før 1. januar 1994 gældende kontanthjælpsvejledning af 5. marts 1987 med senere ændringer, hvorefter overskydende skat blev betragtet som en indtægt, der, jf. bistandslovens § 38, skulle fradrages i kontanthjælpen efter lovens § 37.

Det anførtes, at praksisændringen ikke havde lovhjemmel, og at der ikke var fastsat nogen overgangsordning.

Det anførtes videre, at "den normale ramme for regulering af for skudsskatten", jf. kontanthjælpsvejledningens pkt. 31, er variabel, og at overskydende skat i denne sags omhandlede størrelsesorden lå væsentligt under denne ramme i kommunen.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om der kan ske fradrag af overskydende skattebeløb for 1993 i kontanthjælp, efter at reglerne om bruttoficering af kontanthjælp trådte i kraft den 1. januar 1994, og i bekræftende fald hvor stort et beløb, der kan ses bort fra.

Ankestyrelsen fandt, at overskydende skat for indkomståret 1993 ikke skulle fradrages i den kontanthjælp, der udbetaltes til ansøger.

Begrundelsen for afgørelsen var, at overskydende skat efter den 1. januar 1994 ikke længere betragtes som indtægt.

Ankestyrelsen tillagde det ikke betydning, at den overskydende skat vedrørte indkomståret 1993, idet der ikke i forbindelse med ændringen af kontanthjælpsreglerne den 1. januar 1994 var truffet beslutning om fravigelse, for så vidt angik overskydende skattebeløb fra tidligere indkomstår.

Ankestyrelsen fandt endvidere ikke, at den overskydende skat, 5.434 kr., kunne betragtes som formue, der skulle anvendes til ansøgers forsørgelse.

Begrundelsen herfor var, at beløbet måtte betragtes som normal forbrugsforskydning, da det lå indenfor den grænse, der ifølge skattelovgivningen kunne indregnes i det følgende års forskudsskat.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 21285-94: Kommunen meddelte i juni måned 1994, at et beløb på 9.846 kr., som ansøger ville modtage i overskydende skat, skulle betragtes som formue, således at han først ville være berettiget til økonomisk hjælp fra den 3. august 1994.

Kommunen revurderede senere sagen og besluttede, at overskydende skat over 5.000 kr. blev betragtet som formue og derfor ville blive fratrukket i kontanthjælpen for juli måned 1994.

I klagen til nævnet gjorde ansøger gældende, at bruttokontanthjælpen skulle sidestilles med arbejdsløshedsdagpenge. Nævnet fandt, at ansøger var berettiget til kontanthjælp uden nedsættelse i forbindelse med udbetaling af overskydende skat.

Nævnet fandt, at udbetaling af overskydende skat i ansøgers situation ikke kunne betragtes som en formue, der skulle anvendes til dækning af ansøgers aktuelle forsørgelsesbehov.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at overskydende skat under den grænse, som ifølge skattelovgivningen kunne indregnes i næste års skat, var at betragte som normal forbrugsforskydning og ikke som formue med deraf følgende forventning om beløbets anvendelse til aktuel forsørgelse.

I klagen til Ankestyrelsen henviste kommunen til, at vejledningen omkring spørgsmålet var uklar, idet det af pkt. 14 i vejledningen af 30. november 1994 fremgår, at udbetaling af overskydende skat betragtes som led i normale forbrugsforskydninger, såfremt de ligger inden for normal ramme for sådanne udbetalinger og dermed ikke skal betragtes som formue.

Kommunen fandt, at beløb over 5.000 kr. var over både den normale ramme for overskydende skat og den normale ramme for regulering af forskudsskat, når der var tale om lønmodtagere.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af samme problemstilling som ovenstående sag.

Ankestyrelsen fandt ligesom i ovenstående sag, at der ikke skulle ske fradrag i ansøgers kontanthjælp, fordi den overskydende skat på 9.846 kr. ikke kunne betragtes som formue, der skulle anvendes til ansøgers forsørgelse.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at beløbet måtte betragtes som normal forbrugsforskydning, da det lå indenfor den grænse, der ifølge skattelovgivningen kunne indregnes i næste års forskudsskat.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.