Ankestyrelsens principafgørelse P-37-96

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994 - § 14 og § 15

Note:

*) Ved lov nr. 1116 af 23. december 1995, der trådte i kraft den 1. januar 1996, er dagpengelovens § 22 ændret. Herefter vil dagpengeudbetalingen kunne fortsætte efter varighedsbegrænsningens indtræden, hvis der er indgivet ansøgning om pension efter lov om social pension.

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 60290-95

Kommunen gav afslag på ansøgning om forlængelse af perioden for udbetaling af sygedagpenge. Samme dag traf kommunen afgørelse om afslag på førtidspension efter lovens § 14, stk. 3. Kommunen henviste til, at alle muligheder for tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller revalidering ikke kunne anses for forsøgt.

Dagpengeudvalget tiltrådte kommunens afslag på forlængelse af sygedagpengeperioden, Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen bl.a. vægt på, at det ud fra en lægelig vurdering ikke var overvejende sandsynligt, at revalidering ville blive iværksat.

I forbindelse med ansøgers klage over kommunens afslag på førtids pension anførte kommunen overfor revaliderings- og pensionsnævnet, atansøger ikke havde været interesseret i genplacering på arbejds markedet og trods dagpengeafdelingens vejledning havde fastholdt ansøgningen om pension, inden andre muligheder var forsøgt.

Revaliderings- og pensionsnævnet stadfæstede kommunens afgørelse om afslag på førtidspension, idet erhvervsevnen ikke varigt kunne anses for nedsat med mindst halvdelen.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at revalideringsmulighederne ikke kunne anses for udtømte.

En speciallæge havde i marts 1994 anført, at ansøger var uegnet til fysisk belastende arbejde specielt rygbelastende arbejde. Det anførtes endvidere, at erhvervsevnen var nedsat i nogen grad, dog med en ikke ubetydelig restarbejdsevne, der eventuelt kunne evalueres i forbindelse med arbejdstestning.

Samme speciallæge anførte i august samme år, at selvom der tidligere var anbefalet arbejdstestning, var det svært at forestille sig, at ansøger kunne genplaceres på arbejdsmarkedet.

Ansøger havde ikke ret til førtidspension efter § 14, stk. 3, i lov om social pension.

Begrundelsen var, at erhvervsevnen ikke var varigt nedsat med mindst halvdelen af helbredsmæssige grunde.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at revalideringsmulighederne ikke kunne anses for at være udtømt. Dette var en betingelse for at tilkende førtidspension efter lovens § 15, stk. 1.

Ankestyrelsen lagde vedrørende revalidering specielt vægt på, at dette på intet tidspunkt havde været forsøgt, selv om det af en speciallægeerklæring af marts 1994 fremgik, at der var en ikkeubetydelig restarbejdsevne, der eventuelt kunne evalueres i for bindelse med arbejdstestning. Imidlertid meddelte ansøger allerede i april 1994, at ansøger ikke kunne arbejde mere.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der var tale om fysisk eller psykisk invaliditet af en sådan grad, som er forudsætning for, at der kan tilkendes førtidspension.

Ankestyrelsen var desuden opmærksom på, at Dagpengeudvalget ved sin afgørelse havde tiltrådt kommunens afgørelse om afslag på forlængelse af sygedagpengeperioden bl.a. med henvisning til, at det ikke kunne anses for overvejende sandsynligt, at revalidering, herunder arbejdsprøvning, ville blive iværksat.

Ved bedømmelse af om betingelserne for at tilkende førtidspension var opfyldt, herunder om mulighederne for revalidering kunne anses for udtømt, var Ankestyrelsen imidlertid ikke bundet af Dagpengeudvalgets afgørelse om, hvorvidt dagpengeperioden efter udvalgets praksis kunne forlænges, når det ansås for overvejende sandsynligt, at der ville blive iværksat revalidering.

Ankestyrelsen henviste i denne forbindelse til SM D-67-91, hvoraf det fremgår, at revaliderings- og pensionsnævnets vurdering af, at der forelå revalideringsmuligheder, ikke betød, at revalidering ubetinget ville blive iværksat, og dagpengeperioden derfor kunne forlænges.

Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

_____________________________________________________

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2. - j.nr. 60620-95

Kommunen gav afslag på ansøgning om forlængelse af perioden for udbetaling af sygedagpenge. Dagpengeudvalget tiltrådte kommunens afslag på forlængelse af dagpengeperioden. Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på ensamlet vurdering af de lægelige udtalelser i sagen, herunder ud talelser for Dagpengeudvalgets lægekonsulent, hvorefter der var tale om en stationær tilstand uden mulighed for førtidspension som sammenholdt med det langvarige forløb uden fremgang i behandlingen betød, at revalidering ikke var overvejende sandsynligt.

Revaliderings- og pensionsnævnet stadfæstede efterfølgende kommunens afslag på ansøgning om førtidspension.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på ansøgers unge alder, og at revalideringsmulighederne ikke var udtømt.

Ansøger havde to gange været forsøgt arbejdsprøvet. På grund af stort fravær var det dog ikke muligt at vurdere, om ansøger kunne have gavn af optræning til arbejde.

Ansøger havde ikke ret til førtidspension efter § 14, stk. 3, i lov om social pension.

Begrundelsen var, at erhvervsevnen ikke varigt var nedsat med mindst halvdelen af helbredsmæssige grunde.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at revalideringsmulighederne ikke kunne anses for udtømt. Dette var en betingelse for at tilkende førtidspension efter lovens § 15, stk. 1.

Ankestyrelsen lagde vedrørende revalidering specielt vægt på, at ansøger under arbejdsprøvningen havde et sådant fravær, at det ikke var muligt at foretage en arbejdsprøvning med henblik på afklaring af et eventuelt revalideringsforløb.

Ankestyrelsen var opmærksom på, at Dagpengeudvalget ved sin afgørelsehavde tiltrådt kommunens afslag på forlængelse af sygedag pengeperioden bl.a. med henvisning til, at revalidering ikke var overvejende sandsynlig.

Ved bedømmelsen af om betingelsen for at tilkende førtidspension var opfyldt, herunder om mulighederne for revalidering kunne anses for udtømt, var Ankestyrelsen imidlertid ikke bundet af Dagpengeudvalgets afgørelse om, hvorvidt dagpengeperioden efter udvalgets praksis kunne forlænges, når det ansås for overvejende sandsynligt, at der ville blive iværksat revalidering.

Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.