Ankestyrelsens principafgørelse U-3-96

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lov nr. 390 af 20. maj 1992 - § 1, stk. 1

Sagen vedrørte anerkendelse af en anmeldt hændelse, som overgik en mand i forbindelse med besøg på et kommunalt plejehjem som "besøgsven" for Røde Kors.

Arbejdsskadestyrelsen havde afvist at anerkende hændelsen som et ulykkestilfælde og begrundede sin afgørelse med, at skadelidte ikke ved den pågældende lejlighed kunne anses for at være antaget til arbejde i lovens forstand.

Under sagens behandling modtog Ankestyrelsen et brev fra et forsikringsselskab, der oplyste, at Røde Kors havde tegnet en arbejdsskadeforsikring, der omfattede 100 "besøgsvenner".

Om Dansk Røde Kors' besøgstjeneste var oplyst, at der er ca. 7.000 besøgsvenner tilknyttet ca. 225 "besøgstjenester". Til hver besøgstjeneste er der tilknyttet en "besøgsleder", der skal finde "besøgsvenner", introducere dem til deres virke og iøvrigt formidle kontakten mellem besøgsvennerne, og de der har behov for en "besøgsven".

Besøgslederen udvælger de personer, som findes egnede af de interesserede. Besøgsvennerne er underlagt de "spilleregler", som fremgår af "Huskeliste for medarbejdere i Dansk Røde Kors' Besøgstjeneste. "

Det er understreget, at "besøgsvenner" kommer på besøg som personlige venner, der som medmennesker er parat til at lytte og prøve at være til lidt opmuntring og støtte. "Besøgsvennernes" funktioner er således helt andre end de professionelle, offentlige hjælperes, der typisk bruger en afmålt tid til at ordne nogle praktiske funktioner. Besøgsvennerne udfører således ikke husligt arbejde.

Hvervet som "besøgsven" er ikke lønnet.

Sikringsstyrelsen (nu Arbejdsskadestyrelsen) havde tidligere den 1. september 1988 afgivet en udtalelse om forsikringsforholdet for "besøgsvenner" efter arbejdsskadeforsikringsloven.

Sikringsstyrelsen lagde til grund, at "besøgsvenner" måtte betragtes som en social humanitær foranstaltning og som et supplement til den professionelle bistand.

Sikringsstyrelsen fandt ikke, ud fra oplysningerne om "besøgsvennerne"s aktiviteter, at disse udførte arbejde i arbejdsskadeforsikringslovens forstand, og der er således ikke forsikringspligt for "besøgsvenner", hverken for Røde Kors, der formidlede besøgsvenner, eller for det pågældende plejehjem.

Tilfældet kunne ikke henføres under arbejdsskadeforsikringsloven, da manden ikke var omfattet af lovens § 1, stk. 1, om den forsikringsberettigede personkreds.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der ikke kunne antages at foreligge et antagelsesforhold mellem manden som besøgsven og Røde Kors eller plejehjemmet under udførelse af besøgstjeneste.

Ved denne vurdering lagde Ankestyrelsen vægt på, at manden som "besøgsven" stillede sig til rådighed som frivillig ulønnet hjælper for Røde Kors for at være til støtte og opmuntring for den person, der havde behov for besøg. Der var således tale om udførelse af en social humanitær aktivitet, som ikke kunne sidestilles med arbejde i arbejdsskadeforsikringslovens forstand.

Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.