Ankestyrelsens principafgørelse O-151-96

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

12-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 58, stk. 1

Socialstyrelsens vejledning nr. 1 af 14. juni 1988 om ydelse af hjælpemidler i henhold til bistandslovens § 58 - NKH 12.12 - Trehjulede knallerter

Den 84-årige ansøger boede alene og klarede sig selv i dagligdagen. Ansøgeren havde hidtil klaret mindre indkøb ved at cykle til køb manden, eventuelt med små pauser, og trække cyklen hjem. Større indkøb blev klaret ved families og venners hjælp.

Hun ansøgte om hjælp til el-scooter, hvilket kommunen afslog under henvisning til, at hendes funktionsniveau var for højt. Kommunens ergoterapeut havde forinden aflagt hjemmebesøg hos ansøgeren.

Ansøgeren klagede over afslaget under henvisning til, at hun havde meget dårlig kraft i benene, og at hun ved ganske små cykelture fik hjertekramper og hjertebesvær med dårlig vejrtrækning, der kunne gå over i en besvimelseslignende tilstand.

Kommunen indhentede herefter en statusbedømmelse fra ansøgerens læge, hvoraf bl.a. fremgik, at ansøgeren i 1977 var tilkendt pension på grund af dårligt hjerte og forhøjet blodtryk. Hun havde siden fået tiltagende åndenød og angina pectoris anfald ved den mindste an strengelse. Kommunen revurderede sagen på baggrund af statusbedømmelsen. Kommunen fastholdt afslaget på el-scooter under henvisning til, at ansøgerens gangfunktion var for god til el-scooter. Det var kommunens opfattelse, at ansøgeren burde medvirke til afprøvning af en 3-hjulet cykel.

Ansøgeren ønskede imidlertid ikke at medvirke til afprøvning af en 3 hjulet cykel, bl.a. fordi hun ikke mente, at en 3-hjulet cykel ville give hende større aflastning end en almindelig cykel.

Til brug for nævnets afgørelse blev der indhentet en udtalelse fra embedslægen. Det fremgik heraf, at ansøgeren var cerebralt vel fungerende, men led af meget svær angina pectoris, der udløstes ved den mindste anstrengelse. Embedslægen fandt, at der næppe var tvivl om, at ansøgerens gangdistance var væsentligt reduceret på grund af hjertekrampen, og det vurderedes, at hun hverken var i stand til at anvende 2- eller 3-hjulet cykel. Embedslægen fandt det indiceret, at ansøgeren blev udstyret med en el-scooter, idet der efter embedslægens opfattelse ikke var tvivl om, at netop denne person med god cerebral funktion i hendes alder havde behov for at kunne færdes.

Ankenævnet ændrede herefter kommunens afgørelse, og kommunen blev pålagt at yde støtte til en 3-hjulet knallert/scooter. Nævnet begrundede afgørelsen med, at en 3-hjulet knallert/scooter i væsentlig grad ville kunne afhjælpe ansøgerens daglige tilværelse.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på lægernes oplysning om ansøgerens helbredsmæssige forhold. Nævnet var enig i lægernes vurdering af, at en 3-hjulet knallert/scooter skønnedes at være hensigtsmæssig i ansøgerens situation.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på en vurdering af den foretagne skønsudøvelse, herunder om alle relevante kriterier var inddraget i forbindelse med bevillingen af el-scooter.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet varberettiget til støtte til 3-hjulet knallert/scooter, jf. bistands lovens 58.

Ankestyrelsen henviste til hjælpemiddelvejledningens pkt. NKH 12.12, hvoraf fremgår, at der kan ydes hjælp til 3-hjulet knallert til personer, som på grund af nedsat gangevne kun kan færdes over korte strækninger og ikke har kræfter til at bruge 3-hjulet cykel.

Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at ansøgerens funktionsevne måtte anses for at være væsentligt nedsat, idet hendes gangevne var nedsat på grund af hjertelidelsen, således at hun kun var i stand tilat færdes på korte strækninger, ligesom hun ikke kunne anvende 2 eller 3-hjulet cykel.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen særlig vægt på den af ansøgerens læge afgivne statusbedømmelse samt den af nævnet indhentede udtalelse fra embedslægen.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.