Ansøgeren havde fra kommunen fået bevilling til køb af medicin i henhold til bistandslovens § 48 til ansøgerens handicappede barn.
Ansøgeren var medlem af Sygeforsikringen "danmark", og kommunen forlangte, at tilskud fra "danmark" blev fratrukket, før kommunen ville yde tilskud efter bistandslovens § 48.
Sygeforsikringen "danmark" gjorde på vegne af ansøgeren indsigelse overfor denne fremgangsmåde og henviste til socialministerens svar af 30. juni 1994 på et spørgsmål fra Folketinget (nr. S 1474) om hjælpemulighederne, når der er tegnet en supplerende privat sygesikring i "danmark". Heri anførtes: "Efter bistandslovens § 48, stk. 1, har personer, som i hjemmet forsørger et handicappet barn, ret til at få dækket de nødvendige merudgifter ved forsørgelsen, som skyldes handicappet.
Bistandslovens § 48 har efter Socialministeriets opfattelse en særlig karakter i forhold til de øvrige bestemmelser i bistandslovens kontanthjælpsafsnits regler om hjælp i særlige tilfælde, dels på grund af sin formulering hvor der tales om at "have ret til", dels fordi dens formål er medvirken til, at forældre til handicappede børn kan leve så normalt som muligt og undgå, at barnet kommer på døgninstitution eller lignende. Det er således Socialministeriets opfattelse, at det offentlige efter bistandslovens § 48 har påtaget sig forpligtelsen til at afholde forældrenes merudgifter ved forsørgelsen af et handicappet barn. "
Kommunen fastholdt sin afgørelse, idet det var kommunens opfattelse, at tilskud efter § 48 alene dækker merudgiften til medicin, det vil sige efter at tilskud fra "danmark" er fratrukket.
Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet henviste til, at såfremt man har valgt at forsikre sig i, for eksempel i Sygeforsikringen "danmark" og derved kan få dækket en del af udgifterne, ville der ske en overkompensation, såfremt kommunen først skulle afholde den fulde udgift til de nødvendige medicin- eller behandlingsudgifter, hvorefter "danmark" ville refundere udgifterne helt eller delvis efter selskabets regler herom.
Nævnet fandt, at kommunen ikke kunne kræve, at tilskud fra "danmark" skulle udnyttes, før der kunne udbetales hjælp efter bistandslovens § 48. Kommunen kunne dog tage hensyn til, at man kunne få dækket en del af udgifterne. Kommunen kunne således undlade at betale denne del af udgiften, da denne del i så fald ikke kunne anses som værende "nødvendige merudgifter ved forsørgelsen efter bistandslovens § 48".
Under sagens behandling har Ankestyrelsen modtaget socialministerens svar af 1. april 1996 på et spørgsmål fra Folketinget (nr. S 1774), om kommunens mulighed for at foretage reduktion i sociale tilskud til personer, der modtager erstatning fra Sygeforsikringen "danmark". Heri udtales bl.a., at medlemskab af "danmark" ikke har betydning for ydelser efter bistandslovens § 48.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af,hvordan tilskud fra Sygeforsikringen "danmark" behandles i for bindelse med udbetaling af hjælp efter bistandslovens § 48 og som supplement til SM P-22-94 og SM O-45-96.
