Ankestyrelsens principafgørelse O-34-96

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 37, stk. 1

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 88

Ansøger, der var udenlandsk statsborger, kom her til landet i januar 1992, hvor hun tog ophold hos sin søn og svigerdatter. Sønnen havde forinden underskrevet en garantierklæring om at ville påtage sig hendes fulde forsørgelse. Ansøger havde fået opholdstilladelse indtil 5. september 1997, men ikke arbejdstilladelse.

Socialministeriet meddelte 4. marts 1994 ansøgers søn delvis dis pensation fra garantierklæringen vedrørende hendes forsørgelse, således at han alene skulle yde 500 kr. om måneden til moderens forsørgelse. Den delvise dispensation blev meddelt med virkning fra 1. juli 1993.

Ansøgers søn rettede herefter henvendelse til socialforvaltningen 9. maj 1994 og anmodede på ansøgers vegne om kontanthjælp, hvilket blev bevilget fra samme dato med fradrag af sønnens andel af ansøgers forsørgelse.

Ankenævnet tiltrådte kommunes afgørelse vedrørende tidspunktet for ansøgers berettigelse til kontanthjælp i henhold til bistandslovens § 37, idet der ifølge almindelige forvaltningsretlige principper normalt ikke kan ydes løbende hjælp med tilbagevirkende kraft.

Af journalakter fra kommunen fremgik, at kommunen den 29. juli 1993 havde modtaget meddelelse fra Socialministeriet om, at ansøgers søn havde søgt om dispensation fra garantierklæringen med orientering om gældende praksis herfor. Ministeriet anmodede samtidig om nærmere økonomiske oplysninger. Kommunen besvarede henvendelsen den 7. december 1993 samt påny den 9. februar 1994.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt der kunne ske udbetaling af kontanthjælp med tilbagevirkende kraft fra 1. juli 1993, når der var meddelt dispensation fra en garantierklæring med tilbagevirkende kraft fra denne dato.

Ankestyrelsen udtalte, at der normalt ikke kan bevilges kontanthjælp i henhold til bistandslovens bestemmelser med tilbagevirkende kraft fra et tidspunkt, der ligger forud for ansøgningstidspunktet.

Ankestyrelsen fandt imidlertid, at der for ansøgers vedkommende forelå sådanne forhold, at hun måtte anses for at være berettiget til at modtage kontanthjælp fra 1. juli 1993, såfremt hun i øvrigt kunne anses for at opfylde de almindelige betingelser herfor.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen særlig vægt på, at ansøgers søn havde fået dispensation fra garantierklæringen vedrørende hendes forsørgelse med virkning fra ovennævnte tidspunkt, samt at der ved sønnens ansøgning om dispensation fra garantierklæringen forelå en indirekte ansøgning for ansøgers vedkommende om hjælp til forsørgelse i henhold til bistandslovens regler.

Ankestyrelsen tillagde det tillige betydning, at kommunen havde haft kendskab til dispensationsansøgningen fra 29. juli 1993, men først havde fremsendt de nødvendige økonomiske oplysninger til brug for ansøgningen i december 1993.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.