Ansøgeren var en 59-årig kvinde, der havde søgt om behovsbestemt førtidspension.
Ansøgeren havde tidligere været medhjælpende i sin ægtefælles landbrug, og hun havde været skattemæssigt registreret som medhjælpende frem til 1991, hvor ægtefællen gik på delpension.
I forbindelse hermed blev der foretaget omlægning af driften, således at malkekvæget blev sat ud og den dertil hørende mælkekvote blev solgt for en kompensationsydelse på ca. 58.000 kr. årlig i 5 år.
Ansøgeren blev enke i november 1995 og overtog herefter driften af landbruget, der var på 16,5 ha. Gården blev herefter drevet med markafgrøde og en mindre besætning af fedekvæg, grise og heste.
Det beregnede forsørgelsesgrundlag, uden indregning af kompensationsbeløbet for salg af mælkekvote, havde været under udelukkelses grænsen for tilkendelse af behovsbestemt førtidspension, siden ansøgeren søgte om pension i 1994.
Ansøgeren havde ingen helbredsmæssige klager.
Kommunen havde ved sin afgørelse givet afslag på behovsbestemt førtidspension med henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte de helbredsmæssige og økonomiske betingelser for pension. Der var lagt vægt på, at der ved opgørelse af forsørgelsesgrundlaget skullemedregnes de samlede indtægter, som stod til rådighed for fors ørgelse. Revaliderings- og pensionsnævnet stadfæstede denne afgørelse. Nævnet lagde vægt på at landbrugsvirksomheden, omend driften var omlagt, fortsat blev drevet, og at kompensationsbeløbet for den solgte mælkekvote skulle medregnes ved opgørelse af forsørgelsesgrundlaget, der derved oversteg udelukkelsesgrænsen.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af,hvorvidt en mælkekvote skulle indgå i opgørelsen af forsørgelses grundlaget ved bedømmelse af behovsbestemt førtidspension.