Ankestyrelsens principafgørelse O-98-96

1996

Resume:

Beregning af tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste kunne ikke ske på grundlag af den indtægt, som ansøgeren kunne have opnået, hvis hun havde færdiggjort sin uddannelse og fået ansættelse som social- og sundhedshjælper.

Kompensationen skulle som udgangspunkt beregnes på grundlag af forholdene på det tidspunkt, hvor ansøgeren overgik til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, det vil i denne sag sige elevlønnen.

Beregningen skulle dog i det konkrete tilfælde ske på grundlag af ansøgerens indtægt forud for påbegyndelsen af uddannelsen, hvis denne indtægt oversteg elevlønnen.

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

12-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 48, stk. 1

Socialministeriets vejledning nr. 104 af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48 - pkt. 30

Ansøgeren fik bevilget tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til pasning af sin alvorligt syge søn.

Kommunen beregnede kompensationen på grundlag af ansøgerens be skæftigelse som social- og sundhedshjælperelev.

Ansøgeren klagede over kommunens beregning. Det blev blandt andet anført, at hvis hun havde gennemført uddannelsen som planlagt, ville hun have været sikret ansættelse som social- og sundhedshjælper i en tidsbegrænset periode fra 3 måneder til 1 år.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse om, at kompensationen skulle beregnes på grundlag af ansøgerens elevløn.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvordan tabt arbejdsfortjeneste skal beregnes i tilfælde, hvor ansøgeren på ansøgningstidspunktet er i uddannelse og denne bliver afbrudt.

Ankestyrelsen fandt, at beregningen af tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skulle ske med udgangspunkt i forholdene på det tidspunkt, hvor kompensationen påbegyndtes.

Beregningen kunne således ikke ske på grundlag af den indtægt, somansøgeren kunne have opnået, hvis hun havde færdiggjort sin ud dannelse og fået ansættelse som social- og sundhedshjælper.

Ankestyrelsen lagde vægt på vejledningens pkt. 30, hvoraf fremgår, at der ved beregningen af tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i det enkelte konkrete tilfælde som hovedregel må tages udgangspunkt i den betragtning, at pågældende til daglig stilles som om pågældende tjente en løn selv. Det der således må lægges til grund ved beregningen, er det beløb som pågældende havde til rådighed til forsørgelse af sig selv og sin familie.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at der ikke, jf. pkt. 30, kan ydes kompensation for fremtidige ydelser, pensionsbidrag eller lønstigninger. Regulering af tabt arbejdsfortjeneste kan således alene ske efter § 1 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 239 af 10. april 1990, hvorefter tilskuddet reguleres en gang årligt,således at tilskuddet følger den almindelige udvikling på arbejds markedet.

Kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste skulle herefter beregnes med udgangspunkt i bruttoindtjeningen ved det arbejde, som ansøgeren måtte ophøre med ved overgangen til tabt arbejdsfortjeneste, det vil sige den elevløn, som ansøgeren oppebar efter at hun af årsager, som var uden sammenhæng med denne sag, måtte påbegynde en ny uddannelse.

Ankestyrelsen fandt imidlertid ikke, at denne forholdsvis beskedne indtægt uden videre kunne sidestilles med den situation, hvor ansøgeren stilles som om hun tjente en løn selv.

Ankestyrelsen fandt herefter, at beregningen af tilskud i det konkrete tilfælde skulle ske på grundlag af indtægten forud for påbegyndelsen af uddannelsen, hvis denne indtægt oversteg elevlønnen.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse om, at kompensationen ikke kunne beregnes på grundlag af lønnen for en færdigud dannet social- og sundhedshjælper, men ændrede afgørelsen for så vidt angår hvilken forudgående beskæftigelse og indtægt, der skulle danne grundlag for beregningen.

Dato for underskrift

15.08.1996

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 48 § 48 § 1

Journalnummer

20652-95