Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at ændre ankenævnets afgørelse.
Ankestyrelsen fandt på baggrund af det oplyste om ansøgers samlede indtægter og udgifter ikke, at ansøger efter en konkret vurdering af de økonomiske forhold kunne anses for særligt vanskeligt stillet i relation til den ansøgte udgift.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at bistandstillægget ikke generelt kunne holdes uden for den samlede økonomiske vurdering, der skulle foretages efter pensionslovens § 17.
Ankestyrelsen fandt således, at bistandstillægget måtte indgå i vurderingen af, om ansøgers økonomiske forhold var så vanskelige, atansøger ikke selv var i stand til at afholde udgiften til strim melrullen.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der ikke forelå oplysninger om afholdelse af udgifter til ansøgers behov for personlig bistand.
Ankestyrelsen lagde tillige vægt på, at ansøger modtog hjemmehjælp tre gange ugentlig.
Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.
Sagsfremstilling 2:
Sag nr. 2 - j. nr. 21569-93: Det var oplyst i sagen, at ansøger, der var gift, led af Huntingtons Chorea og som følge heraf var tilkendt højeste førtidspension og plejetillæg.
Lidelsen indebar ukontrollabel konstant muskelaktivitet i vågen til stand. Dette medførte et ekstraordinært stort kaloriebehov, ligesom kosten skulle være særlig rig på proteiner, vitaminer og mineraler.
Som følge af ansøgers sygdom blev der søgt om personligt tillæg til dækning af merudgifterne til kost, kosttilskud samt medicin, som blev opgjort til 1.589 kr. pr. måned.
Kommunen afslog at yde personligt tillæg med mere end 500 kr. pr. måned som tilskud til dækning af merudgifterne.
Kommunen henviste til de økonomiske forhold, herunder de månedlige faste udgifter, inkl. udgifterne til medicin og diætkost, til 12.152 kr. og en månedlig samlet indtægt opgjort til 16.409 kr., hvorefter der til underhold efter beregningen var 4.257 kr. månedligt.
Kommunen havde i beregningen af den samlede indkomst medtaget plejetillægget, som udgjorde 3.586 kr. månedlig skattefrit.
Det fremgik endvidere af sagen, at husstandsindkomsten på ansøg ningstidspunktet udgjorde 105.108 kr. årligt, og at grænsen for bortfald af personligt tillæg efter § 17, stk. 1, på daværende tidspunkt var 81.500 kr. årligt for et ægtepar.
Ankenævnet tiltrådte kommunens afslag på personligt tillæg ud over 500 kr. månedlig til medicin og diætkost i henhold til lov om social pension § 17, stk. 3.
Nævnet lagde den økonomiske opgørelse i kommunalbestyrelsens redegø relse til grund og forudsatte, at ansøger ikke havde andre udgifter af betydning til bistand eller pleje end den, der var inkluderet iudgiften til svømning + hjælper, da det tillige af redegørelsen frem gik, at ansøger ud over 39 timers hjemmehjælp ugentligt plejedes af ægtefællen.
Nævnet anså derfor plejetillægget i det store og hele for at være etbeløb, ansøger og ægtefælle havde til rådighed i deres fælles forsør gelsesgrundlag.
Nævnet fandt, at når man efter pensionslovens § 17, stk. 3, skulle foretage en trangsvurdering, måtte såvel de faktiske indtægter (herunder plejetillæg) som de faktiske udgifter (herunder udgifter til fremmed hjælp med pleje, medicin, ekstra transportudgifter o.s.v. ) indgå i vurderingen.
Nævnet fandt som kommunen, at ansøger selv havde mulighed for at betale de ekstra udgifter til diætkost og medicin, der resterede efter kommunens bevilling af personligt tillæg med 500 kr. månedligt.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om plejetillæget kunne medregnes i den økonomiske vurdering ved tildeling af personligt tillæg efter § 17 i lov om social pension.
