Ankestyrelsens principafgørelse O-101-96

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

12-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 32c, stk. 1

Socialministeriets vejledning af 14. november 1995 om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene - side 85-88

Socialministeriets vejledning nr. 218 af 15. december 1992 om bistandslovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge - pkt. 31- 34, pkt. 6

Socialforvaltningen modtog fra nogle beboere på samme vej en ind beretning vedrørende en familie med 2 store børn. Indberetningen var anonym og indeholdt en række oplysninger, der gav anledning til bekymring for børnenes forhold. Forvaltningen havde kun sporadisk kontakt med forældrene, der modtog kontanthjælp. Af sagsakterne fremgik kun, at der var tale om en ret lukket familie, der ikke havde ønsket kontakt med skolelæge m.v. Børnene gik i privatskole.

På baggrund af anmeldelsen aflagde sagsbehandleren samme dag hjem mebesøg for at aflevere et brev med anmodning om, at forældrene kom til møde i socialforvaltningen. Efter første møde valgte kommunen ikke at foretage yderligere, men stillede sagen i bero i 2 måneder. Familien blev 2 måneder senere tilbudt råd og vejledning, men reagerede alene ved at klage over, at kommunen havde reageret på baggrund af en anonym anmeldelse, hvis nærmere indhold familien i øvrigt bestred.

Ankenævnet henviste til, at kommunalbestyrelsen i henhold til bistandslovens § 32, stk. 1 har pligt til at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge i kommunen lever.

Kommunalbestyrelsen har desuden efter § 32, stk. 2, pligt til at yde forældremyndighedsindehaverne rådgivning og støtte, når barnet eller den unge har vanskeligheder i forhold til sine omgivelser. Ankenævnet fandt herefter ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens beslutning om, at tilbyde familien rådgivning og vejledning samteventuelt indhente supplerende oplysninger fra børnenes ud dannelsessteder i medfør af bistandslovens § 32, stk. 3.

Overfor Ankestyrelsen gjorde klageren gældende, at hverken indholdet i den anonyme skriftlige indberetning eller andre forhold indicerede, at børnene havde vanskeligheder i forhold til deres omgivelser. Klageren anførte, at kommunen derfor havde været uberettiget til særligt at tilbyde rådgivning til klagers familie og eventuelt indhente yderligere oplysning fra børnenes uddannelsessteder. Det anførtes, at klagen således angik den rigtige anvendelse af en lovregel.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af kommunens undersøgelsespligt i medfør af bistandslovens § 32 og § 32 c, herunder særligt i forbindelse med anonym indberetning.

Ankestyrelsen fandt, at kommunalbestyrelsen var berettiget til at indkalde klager til møde i socialforvaltningen på baggrund af en anonym anmeldelse, der omhandlede bekymring for børnenes trivsel.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at kommunalbestyrelsen i medfør af bestemmelserne i bistandslovens § 32 c, stk. 1, skal sørge for, at et barn eller en ungs forhold undersøges, hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte.

Ankestyrelsen fandt, at det var korrekt, at kommunen kontaktede klager, da kommunen havde modtaget oplysninger vedrørende klagers børn.

Kommunens sagsbehandling i øvrigt indgik ikke i Ankestyrelsens efterprøvelse.

Ankestyrelsen tiltrådte således afgørelsen.